
For Danmark og Grønland vil bare et enkelt større amerikansk militært projekt i Grønland have betydelig effekt.
Martin Breum
Tre måneder er gået, siden Donald Trump bekræftede, at man i Det Hvide Hus i en rum tid havde diskuteret muligheden for at købe Grønland.
I dag, og på trods af en stribe transatlantiske besøg, herunder Jeppe Kofods og hans grønlandske kollega Ane Lone Baggers nylige besøg hos udenrigsminister Mike Pompeo i Washington, kan vi konstatere, at både offentligheden, den danske regering og Naalakkersuisut, det grønlandske landsstyre, stadig ikke har nogen reel idé om, hvad den amerikanske ledelse mere præcist agter at foretage sig i Grønland for at følge op på forslaget.
En iøjnefaldende tsunami af amerikanske diplomater, embedsmænd og militære ledere, heriblandt Thomas Ulrich Brechbuhl, strategisk rådgiver for Mike Pompeo, har været i Grønland, men de centrale oplysninger om, hvad amerikanerne har tænkt sig af militære projekter i Grønland, er der endnu ikke spor af.
- Tidligere Palantir-ansat: Danmark er ved at lægge sin sikkerhed i hænderne på Trumps tech-inderkreds
- Forsker: Jeg har mødt de mænd, der flygter fra frontlinjen i Ukraine. Her er, hvad de fortæller mig
- Hvis staten ikke dropper kontroversiel virksomhed, bliver vi en teknologisk vasalstat for USA
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Udviklingsbistand bør ikke spændes for en sikkerhedspolitisk vogn


















