Historiker: I Davos gjorde Trump Grønlands historie til et våben

Historien som magtmiddel

Sammen med de andre historiske argumenter jeg tidligere har analyseret her i Altinget, har vi passeret tilfældighedernes grænsebom.

Når USA's regering bliver ved og ved med at vende tilbage til historien, så er det fordi, de vurderer, at den udgør et vigtigt redskab i deres værktøjskasse. Og det er uanset, om vi taler om en fuldstændig annektering af Grønland eller dannelse af suverænitetsbærende lommer omkring amerikanske baseanlæg.

Af den grund skal vi tage Louisiana-guvernør og Grønland-udsending Jeff Landry alvorligt, når han åbent skrev på X, at "historie har betydning". Hans udnævnelse er i sig selv et klart eksempel på historiens betydning. Louisiana, der blev købt af USA i 1803, var dengang på størrelse med Grønland, og han begrundede sine kvalifikationer med sin families koloniale erfaringer.

Men i forhold til selve Landrys opslag om historiens betydning var emnet, at USA forsvarede "Grønlands suverænitet" under Anden Verdenskrig. Dermed lagde han presbolden op til Trump, der sparkede den hårdt i mål på Davos-mødet. De kan ikke sige det tydeligere til os: Grønlands historie er et redskab til at skabe legitimitet og tage suverænitet.

Når USA's regering bliver ved og ved med at vende tilbage til historien, så er det fordi, de vurderer, at den udgør et vigtigt redskab i deres værktøjskasse.

Simon Mølholm Olesen
Ph.d. i Grønlands historie

Sammen med stemmer i Kongressen har Trump-regeringen efterhånden skabt en tætvævet historisk modfortælling. Strategien er blevet så skarp, at den behændigt og selektivt trækker på oplysninger fra 1700-tallet, 1800-tallet og 1900-tallets grønlandske historie.

Vi er således vidner til en historiebrugsstrategi, der begyndte blødt med gamle statuer og skibe, og som nu samler og udvikler sig hurtigt.

Med guvernør Landrys udnævnelse til Grønland-udsending trådte vi ind i næste fase, der søger at udjævne den historiske legitimitet og udstille Danmark som en uduelig, magtesløs "kolonimagt", der hverken før eller nu kan forsvare sit vældige territorium. Den linje blev fortsat i præsidentens tale på Davos-mødet.

De har altså dannet en stram, men tendentiøs modfortælling, der arbejder for, at USA skal overtage Kongerigets suverænitet i Grønland eller i det mindste få andel i suveræniteten rundt om militæranlæg. Muligvis som den anglo-cypriotiske baseaftale, der har gjort de britiske baser til suverænt britisk territorium.

Trumps retoriske rambuk

Som Donald Trump påpegede i sin Davos-tale, så gider ingen helhjertet af forsvare andres ejendom. Heller ikke selvom vi måske taler om en leasingaftale på 99 år. Og det var præcis det amerikanerne forstod allerede i 1867, hvis man spørger præsidenten.

Hermed samlede han de historiske argumenter til en retorisk rambuk, som skal bruges til at banke alternative opfattelser ind i den kollektive erindring. Trump prøver altså at opbygge historisk legitimitet for at få fuld eller begrænset suverænitet i Grønland.

I skrivende stund har en danske regering netop anvist en rød linje, der tydeliggør, at Kongeriget ikke vil dele sin suverænitet i Grønland med USA. Hvis det sker, vil der i øvrigt være tale om et brud med en 420-årig politisk kurs i Grønland. USA's gæstebaser, som de har haft lov til at drive siden 1941, tæller ikke med som et formelt brud, for de lå og ligger stadig på Kongerigets suveræne territorium.

Grønlands historie er et redskab til at skabe legitimitet og tage suverænitet.

Simon Mølholm Olesen
Ph.d. i Grønlands historie

At skrive historie kræver et solidt greb om fyldepennen – i mere end én henseende. Derfor er det vigtigt, at vi holder skarpt fokus på brud, kontinuitet og præcedens i USA's historiske kommunikation. Samtidig er det afgørende, at Kongeriget tydeligt formidler sin faktabårne fortælling som modvægt til Trump-regeringens tendentiøse modfortælling.

Det skal gøres til de samme offentligheder, som præsident Trump taler til. Derfor gjorde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) det helt rigtige, da han optrådte i Fox News, og sagde, at Grønland og Danmark har en relation, der strækker sig mange hundrede år tilbage i tiden. Samtidig nævnte han fornuftigt argumentet om, ingen længere handler med andre mennesker. Også det var elegant historiebrug i en amerikansk kontekst.

Men vi skal gøre endnu mere – være mere ude om os, hvor det er nødvendigt. For vi har alle de gode argumenter. De er faktisk helt suveræne.