Sophie Løhde
Jan E. Jørgensen
Morten DahlinSophie Løhde bliver politisk ordfører for Venstre

Sophie Løhde erstatter Jan E. Jørgensen som ny politisk ordfører i Venstre.
Det er blevet besluttet, efter at Venstres folketingsgruppe har afholdt konstituerende gruppemøde, hvor partiet udover den politiske ordfører også har valgt ny gruppeformand og gruppenæstformand.
"Selv om jeg tidligere har været betroet opgaven, så er der meget, der er nyt, og jeg glæder mig til opgaven og til at være med til at tegne Venstre udadtil," siger Sophie Løhde, der er fungerende indenrigs- og sundhedsminister, i en pressemeddelelse.
Hun har tidligere været politisk ordfører for Venstre i perioden fra 2019 til 2022, hvor partiet var i opposition.
Jan E. Jørgensen har siden varetaget posten som politisk ordfører i Venstre, men blev ikke genvalgt ved folketingsvalget 24. marts, da partiet ikke fik nogen mandater i Københavns Storkreds, hvor han var opstillet.
Venstres folketingsgruppe har desuden valgt fungerende kirkeminister Morten Dahlin som ny gruppeformand, efter at Hans Andersen heller ikke blev genvalgt til Folketinget.
Samtidig overtager fungerende transportminister Thomas Danielsen posten som gruppenæstformand fra Anni Matthiesen, der er blevet udpeget som ny gruppesekretær i Venstre.
Anni Matthiesen overtager dermed posten efter Erling Bonnesen, som ikke genopstillede til Folketinget.
Omtalte personer
- Tidligere Palantir-ansat: Danmark er ved at lægge sin sikkerhed i hænderne på Trumps tech-inderkreds
- Forsker: Jeg har mødt de mænd, der flygter fra frontlinjen i Ukraine. Her er, hvad de fortæller mig
- Hvis staten ikke dropper kontroversiel virksomhed, bliver vi en teknologisk vasalstat for USA
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Udviklingsbistand bør ikke spændes for en sikkerhedspolitisk vogn




















