Debat

Dansk Erhverv: Vi sender den cirkulære økonomis millioner til udlandet

DEBAT: Vi taber til lande med bedre rammevilkår i den cirkulære økonomi. Som de danske affaldsregler er i dag, må butikker kun tage egne produkter tilbage, og kravene er så kryptiske, at de skræmmer de fleste fra at forsøge, skriver Jakob Zeuthen fra Dansk Erhverv.

Foto: /ritzau/Mie Brinkmann
Signe Løntoft
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jakob Zeuthen
Miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv

Cirkulær økonomi er af flere udråbt til en vigtig brik i fremtidens samfundsøkonomi. Hvor mange gange har vi ikke hørt om Ellen Macarthur Foundations tal om, at Danmark ved omstilling til cirkulær økonomi kan øge sit bruttonationalprodukt med 0,8 til 1,4 procent og skabe 7.000-13.000 nye jobs inden 2035? Tjah, hvis det skal ske, skal der løsninger på bordet, der styrker virksomhedernes rammevilkår.

Detailhandlen har store muligheder i den cirkulære økonomi, hvis betingelserne bliver bedre. Her tænker jeg især på de muligheder, der ligger i at etablere tilbagetagningsordninger med forbrugere.

De store kæder er i gang
Tilbagetagningsordninger i detail giver en række fordele.

Det cirkulære økonomiske marked er i fuld gang med at etablere sig, men når det gælder udviklingen i den danske detailhandel, står det stille med de vigtige tilbagetagningsordninger.

Jakob Zeuthen
Miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv

1) Detailhandlens butikker har tæt kontakt til borgerne og kan samarbejde med dem om at indsamle de nødvendige mængder.

2) Indsamlingen vil resultere i ren-sorterede materialeressourcer for eksempel for plast, tekstiler og læder, der lettere lader sig genanvende med kvalitet i nye produkter.

3) Forbrugerne vil lære, at der er findes et nyt begreb i tillæg til "genbrug og smid ud"-begreberne, som hedder "genanvendelse", hvilket vil give et løft i bæredygtige forbrugsmønstre.

Detailhandlen er allerede i gang, men det er mest de større detailvirksomheder, som har logistik og ressourcer til at indsamle mængderne via egne kæder. De har allerede etableret flere succesfulde tilbagetagningsordninger for f.eks. elektronikskrot og egne plastemballager.

Men der er brug for flere ordninger, hvis potentialet i den cirkulære økonomi og vores affald skal udnyttes fuldt ud. I dag importerer virksomheder affaldsmaterialer som for eksempel tekstiler og læder fra Østen for at genanvende det til cirkulært tøjdesign. Får vi etableret flere tilbagetagningsordninger, kan det betyde, at design baseres på vores egne lokale affaldsmaterialer. Det gavner miljøet.

Uforståelige krav
Den danske detailhandel med sine 50.000 butikker, sit finmaskede net af indsamlingssteder og sin tætte kontakt til borgerne kunne potentielt yde et kæmpe bidrag til den cirkulære økonomi, hvis bare affaldsreglerne tillod det og gjorde det muligt at samle bredere ind inden for egne produktkategorier.

Som affaldsreglerne er i dag, må butikker imidlertid kun tage egne produkter tilbage. Og vil man etablere en ordning, er de miljømæssige krav så kryptiske og uforståelige, at det kan skræmme de fleste virksomheder fra at forsøge.

25.000 ton brugt tøj
Det cirkulære økonomiske marked er i fuld gang med at etablere sig, men når det gælder udviklingen i den danske detailhandel, står det stille med de vigtige tilbagetagningsordninger. På nuværende tidspunkt sender vi den cirkulære forretning udenlands og taber til de lande, der har forstået at sætte de rette rammevilkår.

I 2016 producerede H&M for eksempel mere end 1,3 millioner varer, delvist fremstillet af genanvendte fibre, og detailvirksomhedens mål er at indsamle 25.000 ton brugt tøj om året fra 2020. Det svarer næsten til de 30.000 ton tekstiler, som sandsynligvis ikke kan spores i de danske affaldsstrømme og derfor nok brændes af. De 30.000 ton svarer også til en tredjedel af alt, hvad danskerne kasserer årligt.

Affaldsbekendtgørelsen står i vejen
Affaldsbekendtgørelsen giver kommunerne retten til at lave indsamlingsordninger for borgernes affald – alt fra gamle sko, tøj, læder til andre gode materialer, som kan genanvendes. Det er grundlæggende denne regel, der bremser for, at butikkerne kan udvikle egne tilbagetagningsordninger.

I dag må man gerne indsamle med henblik på genbrug, hvor man ikke ændrer fysisk på produktet, som det er nødvendigt for at genanvende. Dog gives der en form for ”dispensation" i en ændringsbekendtgørelse til affaldsbekendtgørelsen. En virksomhed kan få lov til at indsamle "egne produkter”.

Fuld dispensation er nødvendig
Denne dispensation er imidlertid for lille til at få betydning. For at potentialet med tilbagetagning igennem butikker kan blive udnyttet, er det bydende nødvendigt, at private virksomheder sidestilles med kommunerne, når det gælder indsamling af genanvendelige materialer fra borgerne.

Private detailvirksomheder skal have mulighed for at indsamle produkter bredt, men inden for eget forretningsområde, for at opnå nok mængder til en sammenhængende økonomi i forretningsmodellen.

Der kan ske en frasortering af genbrugsegnede produkter i et samarbejde med velgørenhedsorganisationer for at støtte deres forretning. Vi har brug for politisk opbakning til at få de rette rammevilkår for den cirkulære økonomi. Ellers går den i en cirkel uden om Danmark og til udlandet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Lamm Zeuthen

Klima- og fødevarepolitisk chef, DRC, næstformand, Forum for Bæredygtige Indkøb
ph.d. i økologi og menneskeskabte klimaeffekter (Københavns Uni. 1998)

0:000:00