Danskerne siger nej til privatisering af forsyningssektoren

MÅLING: Hver anden dansker svarer i ny måling, at de er modstandere af privatisering af forsyningssektoren, som en rapport fra McKinsey lægger op til. Minister afviser planer om privatisering, men vil gerne gå efter hele gevinsten.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Klaus Ulrik Mortensen

Hele 7,1 milliarder kroner kan samfundet hente årligt ved at gå forsyningssektorens økonomi grundigt efter i sømmene.

Det viser rapporten fra konsulentfirmaet McKinsey, som regeringen lagde frem tidligere på ugen. Analysen konkluderer, at en markant del af gevinsten kun kan realiseres ved at gøre forsyningssektoren til genstand for de frie markedskræfter.

Men en måling foretaget af Norstat for Altinget viser, at en hel eller delvis privatisering af forsyningssektoren går imod hver anden danskers ønske. Mens kun én ud af fem er positiv over for privatisering.

Fakta
McKinsey identificerer i sin rapport fire overordnede barrierer for realisering af effektiviseringsgevinster i forsyningssektoren:

  • Der er en mangel på konkurrenceudsættelse på områder, som ikke er naturlige monopoler
  • Der er utilstrækkelige økonomiske incitamenter i den nuværende regulering til at sikre omkostningseffektivitet
  • Der er hindringer for og utilstrækkelige incitamenter til at konsolidere og opnå gevinsterne herved
  • Der er ikke en tilstrækkelig professionel ejerskabsvaretagelse i alle dele af forsyningssektoren

Kilde: "Forsyningssektorens effektiviseringspotentiale" af McKinsey

Finansministeriets kynisme
En af dem, som tidligere har udtalt sig kritisk om regeringens ønsker om at liberalisere eksempelvis affaldsforbrændingssektoren, er SF’s formand Pia Olsen Dyhr.

Og hun ser rapporten, som er bestilt af Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), som et udtryk for den kynisme, der præger regeringen.

Jeg har til dato ikke fået evidens for, at der skulle findes bedre løsninger end hvile i sig selv-princippet. Det er ikke uden grund, at delegationer fra hele verden hvert år valfarter til Danmark for at studere, hvordan vi har indrettet vores forsyningssektor.

Brian Vad Mathiesen
Professor i energiplanlægning, Aalborg Universitet

“Regeringen er drevet af et kynisk ønske om at jagte effektiviseringer og besparelser for enhver pris. Det er derfor, at man igen og igen bestiller denne type analyser, som det så er vores opgave som ansvarlige politikere at skyde ned,” siger hun.

Pia Olsen Dyhr er derfor glad for, at danskerne nu sætter foden ned.

“Det er afgørende for samfundet at have kontrol over grundlæggende infrastruktur som vand og spildevand. Og derfor skal vi ikke have private aktører på banen, som ser forsyningssektoren som en ny måde at generere økonomisk afkast,” siger hun.

Desuden tvivler hun stærkt på, at det er muligt at hente de store gevinster, som McKinseys analyse lægger op til.

Professor: Dybt urealistiske besparelser
Rapporten viser, at man uden ændring af den eksisterende struktur kan effektivisere 4,8 milliarder kroner årligt ved at gøre alle forsyningsselskaber lige så effektive som dem, der i dag er drevet bedst. Mens de sidste 2,3 milliarder kræver grundlæggende ændringer af ejerstrukturen: Herunder ophævelse af hvile i sig selv-princippet samt mulighed for akkumulering og udbetaling af overskud.

Og skal milliardgevinsterne hives hjem, kræver det, at forsyningssektoren barberer 23 procent af de samlede omkostninger. Hvilket ifølge Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning fra Aalborg Universitet, er en håbløs tanke.

“Det er dybt urealistisk at foreslå årlige besparelser på 23 procent i 2025. Min vurdering er derimod, at anbefalingerne vil føre til højere priser for forbrugerne,” siger han.

Her støtter han sig især til udenlandske erfaringer med at gå fra forbrugerejede monopoler til profitorienterede private monopoler.

“Jeg har til dato ikke fået evidens for, at der skulle findes bedre løsninger end hvile i sig selv-princippet. Det er ikke uden grund, at delegationer fra hele verden hvert år valfarter til Danmark for at studere, hvordan vi har indrettet vores forsyningssektor,” siger Brian Vad Mathiesen og fortsætter:

“Problemet er, at de 7,1 milliarder, der bliver foreslået, er så voldsomt, at man svært kan tro det. Analysen påpeger, at der kan hentes 2,3 milliarder alene i fjernvarmesektoren. Men omkostningerne til administration er kun på 800 millioner i sektoren samlet set. Hvor skal resten af pengene komme fra?”

Minister til Alternativet: Bare rolig
Det ser dermed ud til, at selv om man tog hele rapportens palette af liberale tiltag i brug, ville man ikke kunne hente den fulde gevinst på 7,1 milliarder kroner.

Alternativets energiordfører Christian Poll er også bekymret for regeringens eventuelle planer om privatisering. Men ifølge et skriftligt svar, som Lars Christian Lilleholt (V) netop har afsendt, går regeringen ikke med planer om en fuld privatisering af sektoren.

“Det er ikke regeringens ønske eller formål at privatisere vand- og varmeforsyningen samt spildevandsafledningen. Regeringen ønsker i stedet at udvikle forsyningssektorerne gennem regulering, der understøtter incitamenter til at indhente de store effektiviseringspotentialer, der er i forsyningssektorerne,” skriver ministeren.

Og selv om ministersvaret tager toppen af Christian Polls bekymringer, beroliger det ham ikke helt.

“Jeg har lært, at man ikke skal stole på noget i politik. Det vigtigste vi kan gøre lige nu er at holde fanen højt og vise, hvilken retning vi gerne vil gå. Og i den kontekst er det dejligt, at danskerne bakker op om vores politik,” siger han.

Privatisering behøver ikke hedde privatisering
Ministeren skrev onsdag i et svar til direktør i Danske Vandværker Allan Weirup, at regeringen vil “effektivisere, men ikke privatisere forsyningssektoren til gavn for borgere og virksomheder.”

Men i forbindelse med forsommerens forslag om afskaffelse af PSO-afgiften fulgte også en anbefaling fra regeringen om, at en fuld konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren kunne skaffe gevinster for en halv milliard kroner i 2025.

Og selv om man dengang undlod at tage ordet ‘privatisering’ i sin mund, var det reelt det, som man lagde op til med en ny struktur, som tillod kommunerne at sælge forbrændingsanlæggene til private aktører.

“Teknisk set er der langt fra liberalisering til privatisering. Men ved at fratage kommunerne anvisningsretten til affaldet, fjerner man også en del af de naturlige incitamenter til at drive anlæggene. Hvis kommunerne ikke har sikkerhed for, at de kan bruge deres egne anlæg til at løse deres egne opgaver, vil det falde nogen naturligt at overveje et salg - og de anlæg vil så blive helt eller delvist privatiseret,” siger direktør i Dansk Affaldsforening, Jacob H. Simonsen.

Minister går efter fuld besparelse
Altinget har forgæves forsøgt at få Lars Christian Lilleholt til at svare på to spørgsmål:

  • Hvilken betydning har det for regeringens varslede forsyningsstrategi, at et flertal af danskerne går imod privatisering af forsyningssektoren?
  • Hvor langt vil man gå for at realisere McKinseys beskrevne potentiale på 7,1 milliarder kroner?

Ministeriets presseafdeling udtaler kortfattet, at regeringen ikke har foreslået en privatisering af forsyningssektoren.

Og henviser i stedet til et læserbrev bragt onsdag i Fyens Stiftstidende. Heraf fremgår det, at regeringen agter at gå efter det fulde beløb på 7,1 milliarder, som ifølge rapporten altså kræver, at man tager alle virkemidler i brug.

“En række analyser har over de seneste år peget på et stort potentiale for forbedringer og effektiviseringer i forsyningssektoren, der ser ud til at være i omegnen af syv milliarder om året,” skriver Lars Christian Lilleholt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Christian Lilleholt

MF (V), fhv. energi-, forsynings- og klimaminister
journalist (DJH 1993)

Brian Vad Mathiesen

Professor, Institut for planlægning, Aalborg Uni., København
cand.polyt. (Aalborg Uni. 2003), ph.d. i energiplanlægning (Aalborg Uni. 2008)

0:000:00