DI: Frit affaldsmarked sætter gang i cirkulær økonomi

Af Karin Klitgaard
Miljøpolitisk chef i DI
De fleste er efterhånden klar over, at affald ikke bare skal dumpes på lossepladsen.
Affald er en ressource, som skal genbruges eller genanvendes, så vidt det er muligt. Men som affaldssektoren er indrettet i dag, får vi desværre ikke mest mulig værdi ud af vores affald. Derfor er der brug for at gøre det anderledes. Første skridt er at tage et opgør med den kommunale anvisningsret for affald.
I Danmark har vi reduceret den mængde affald, der bliver deponeret på lossepladser til et minimum. En stor del af affaldet bliver brændt på forbrændingsanlæg og omsat til el og varme, men vi kan blive langt bedre til at udnytte værdierne i affaldsressourcerne. Vi skal indrette os på en cirkulær økonomi, hvor vi sørger for at udnytte ressourcerne i de produkter, som bliver kasseret.
Send dit indlæg til andersen@altinget.dk
Rigtig mange virksomheder står klar med nye forretningsmodeller, hvor man udnytter de værdier, som findes i affaldet.
EU-krav om bedre ressourceudnyttelse
EU’s pakke om cirkulær økonomi stiller krav om, at vi på lang sigt skal blive endnu bedre til at udnytte værdierne og ressourcerne i affaldet.
Ophæv kommunernes anvisningsret og indfør udbudspligt på det kommunale affald. Det vil skabe effektivitet i affaldsforbrændingssektoren.
Karin Klitgaard
Miljøpolitisk chef i DI
Det er der sådan set ikke meget nyt i. Det har affaldshierarkiet som bærende fundament i EU's og Danmarks affaldslovgivning sagt i årtier. Det nye er, at cirkulær økonomi-pakken understreger behovet for at se på, om den danske regulering giver spillerum til at udvikle nye cirkulære forretninger. Der lægges op til nye ambitiøse mål for at genanvende husholdningsaffald.
Hvis vi skal nå de mål, kræver det, at alle gode ideer fra virksomheder og forsyninger til at udnytte affaldet som sekundære råmaterialer bringes i spil.
Ophæv kommunernes anvisningsret
I Danmark har vi en stor barriere for en effektiv drift af affaldsforbrændingsanlæggene og øget genanvendelse. Det er kommunernes anvisningsret til affaldet.
Det er den anvisningsret, der reelt betyder, at kommunerne anviser affald til håndtering og forbrænding på anlæg, som de selv ejer eller er medejere af. Det er hverken miljømæssigt eller økonomisk den mest hensigtsmæssige måde at organisere affaldsområdet på.
Løsningen ligger efter min mening lige for: Ophæv kommunernes anvisningsret og indfør udbudspligt på det kommunale affald. Det vil skabe effektivitet i affaldsforbrændingssektoren, og det vil give adgang for virksomheder med nye innovative metoder til at udnytte affaldets ressourcer.
I modsætning til de øvrige forsyningssektorer er affald ikke et naturligt monopol. Affaldet skal under alle omstændigheder transporteres til et behandlingsanlæg, hvor det kan genanvendes eller energiudnyttes. Derfor er det også oplagt, at kommunerne fremover lægger vægt på reelt at udøve den tilsynsforpligtelse, de har på affaldsområdet frem for at gennemføre sine forpligtelser gennem brug af anvisningsretten.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet

















