Bliv abonnent
Annonce

Her er McKinseys rapport om effektiviseringer i forsyningssektoren

Foto: Camilla Rønde/Scanpix
23. august 2016 kl. 03.00

I bund og grund går anbefalingen i rapporten på mere gulerod fremfor pisk - og det giver god mening. At de bedste kan optjene overskud er et stærkt incitament til at jagte effektivitet.

Lars Aagaard
Adm. direktør, Dansk Energi
Fakta
Rapporten fra McKinsey konkluderer, at man for at tilskynde til en effektiv forsyningssektor bør sætte ind på tre specifikke områder:

Forsyningsselskaberne skal gives tilstrækkeligt økonomisk incitament til at effektivisere omkostningerne samtidig med, at investeringsniveauet opretholdes med henblik på at sikre forsyningssikkerheden i fremtiden. Dette kræver en reformering af den økonomiske regulering, som bl.a. indebærer:
  • Indførsel af indtægtsrammeregulering med TOTEX-benchmarking
  • Indførsel af WACC-regulering
  • Skifte til aftalebaseret regulering (for de største selskaber)
Det skal gøres lettere og mere attraktivt at fusionere forsyningsselskaber, hvilket bl.a. gøres ved:
  • Gennemførsel af en selskabsudskillelse, herunder med overgang fra § 60-fællesskaber til aktieselskaber
  • Tilladelse til opbygning af fri egenkapital og udbetaling af udbytte i alle selskaber
  • Lempelse af modregningsregler ved salg af kommunalt ejede selskaber
Medlemmerne af forsyningsselskabernes bestyrelser skal have de rette kompetencer, og der skal sikres en adskillelse af politik og virksomhedsdrift, hvilket gøres ved:
  • Indførsel af kompetencestandarder for bestyrelsesmedlemmerne i forsyningsselskaber som håndhæves

Kilde: "Forsyningssektorens effektiviseringspotentiale" af McKinsey

Efter en uges anklager om hemmelighedskræmmeri præsenterede regeringen mandag McKinseys rapport om effektiviseringer i forsyningssektoren.

Analysen, som blev bestilt af Finansministeriet tilbage i december 2015, peger på årlige gevinster i sektoren på 7,1 milliarder kroner. Gevinsterne skal hentes ved at ændre den økonomiske regulering af forsyningssektorerne, som i langt højere grad skal underlægges markedskræfterne.

”Der er tale om et stort potentiale for effektivisering af forsyningssektorerne, som vil gavne borgere og virksomheder. Ved at gøre tingene bedre og mere effektivt kan vi give de danske husholdninger flere penge mellem hænderne og styrke virksomhedernes bundlinje, så det vil jeg selvfølgelig arbejde for,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i en pressemeddelelse.

Han afviser anklagerne om, at regeringen skulle forsøge at holde McKinseys konklusioner hemmelige. Ligesom det heller aldrig har været tanken, at forsyningssektoren under ét skulle privatiseres.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026