
Brænder du for fagbevægelsen? Vil du være med til at skabe endnu mere værdi for medlemmerne? Har du erfaring med rådgivning og sagsbehandling inden for arbejdsskadeområdet? Så er du måske vores nye arbejdsskadekonsulent i arbejdsskadeteamet i Dansk Sygeplejeråd.
Dansk Sygeplejeråd tilbyder medlemmerne hjælp med arbejdsskader i form af generel rådgivning, anmeldelser af arbejdsskader og undervejs i den efterfølgende behandling hos myndigheder mv.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
Telefonisk og skriftlig rådgivning og dialog med medlemmerne i deres arbejdsskadesager
Administrativ håndtering og sagsbehandling af medlemmernes arbejdsskadesager, herunder samarbejde med eksterne advokater
Løbende arbejde med tilpasning af vores tilbud til Dansk Sygeplejeråds medlemmer ved at udvikle vores rådgivning og sagsgange sammen med de øvrige kollegaer i arbejdsskadeteamet
Varetagelse af andre opgaver i stillingen, herunder fx andre medlemsrettede opgaver og samarbejde med Dansk Sygeplejeråds lokale kredse og Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd.
Vi værdsætter åbenhed, respekt, engagement, ansvarlighed og humor, og vi giver hinanden en hånd, når det går stærkt.
Vi søger derfor en konsulent, som har de fleste af disse kompetencer:
Erfaring med arbejdsskadesagsbehandling efter Arbejdsskadesikringsloven og gerne Erstatningsansvarsloven - f.eks. fra myndighed, faglig organisation, forsikringsselskab
Stærk i medlemshåndtering og sagsbehandling
Gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner og tryg i den professionelle rådgiversamtale – også for medlemmer i vanskelige livssituationer
Gode samarbejdsevner og bidrager aktivt til samarbejdet i teams og tværfagligt
Arbejder selvstændigt og struktureret inden for fælles rammer
Har overblik, arbejder systematisk og kan prioritere en større sagsstamme med kvalitet i opgaveløsningen
Interesse for og gerne erfaring med digital sagsbehandling, herunder brug af AI-løsninger
Deler viden og bidrager aktivt med sparring og feedback
Erfaring fra eller interesse for at arbejde i en politisk styret organisation og indsigt i sygeplejerskernes arbejdsliv er en fordel
Relevant videregående uddannelse.
Hvem er vi
Arbejdsskadeteamet er en del af Juridisk Kompetencecenter i Forhandlingsafdelingen i Dansk Sygeplejeråd. Juridisk Kompetencecenter består af 3 søjler: Vores Juridiske Videnscenter med fokus på arbejds- og ansættelsesret, vores patientklageteam og så vores arbejdsskadeteam.
Som ny kollega på arbejdsskadeområdet, vil du indgå i et samarbejde med yderligere fire arbejdsskadekonsulenter og en administrativ konsulent.
Vi tilbyder
Jobbet giver gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Et grundigt introduktionsforløb.
En fleksibel arbejdsplads med kontor i hjertet af København.
Løn- og ansættelsesvilkår er fastsat i henhold til intern overenskomst i Dansk Sygeplejeråd.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og CV senest den 11. juni 2026 via linket.
Tiltrædelse: Gerne den 1. august 2026.
Kontakt
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Chefkonsulent Thomas Leth Jensen på telefon 2895 7422 eller Chef for Juridisk Kompetencecenter Jesper David Jensen på telefon 31366236.
Dansk Sygeplejeråd
Dansk Sygeplejeråd er en partipolitisk uafhængig organisation, der varetager godt 73.000 sygeplejerskers interesser. Vores vision er ”Sygeplejerske – for livet.” Vi arbejder for at sygeplejersker aflønnes i forhold til professionens høje værdi for samfundet, for en professionel sygepleje af faglig høj kvalitet og deltager aktivt i den sundhedspolitiske debat.
Læs mere om Dansk Sygeplejeråd på www.dsr.dk.










