Køb abonnement
Annonce
Kontorchef til Sundheds- og Kirkeministeriets kontor for Andre Trossamfund

Vil du stå i spidsen for at udvikle rammerne for andre trossamfund? Har du kapacitet til at lede et mangfoldigt og samfundsvigtigt fagområde med dygtige medarbejdere og mange interessenter? Så er det måske dig, vi søger til stillingen som kontorchef for Andre Trossamfund i Sundheds- og Kirkeministeriets departement.


Om Andre Trossamfund

Kontoret beskæftiger sig med politikformulering, regulering og administration i relation til trossamfund uden for folkekirken. Opgaverne omfatter bl.a. anerkendelse af nye trossamfund og tilsyn med anerkendte trossamfund, herunder med deres indberetning af oplysninger om regnskab og donationer til det elektroniske Trossamfundsregister. Kontoret træffer også afgørelse om vielsesbemyndigelse til religiøse forkyndere.

Andre Trossamfund er et område med stor politisk bevågenhed og med meget tværgående samarbejde med andre ministerier. Der arbejdes løbende med effektivisering og automatisering af arbejdsgange med tilsynet med trossamfundene og med lovgivning, der understøtter dette.

Kontoret er en del af Sundheds- og Kirkeministeriets Afdeling Jura, som har i alt 30 medarbejdere. Kontoret for Andre Trossamfund har 8 medarbejdere med forskellige AC-baggrund, som du bliver personaleleder for.  

Din hverdag hos os

Som kontorchef i Andre Trossamfund forstår du at sætte retning og levere resultater i samarbejde med resten af departementet og være en tæt sparringspartner internt.

Dine primære arbejdsopgaver:                                                                

  • have ansvar for forelæggelse af beslutningsoplæg på området for andre trossamfund for minister, departementschef og retschef,

  • sikre høj kvalitet i kontorets arbejde med lovforslag og administrative forskrifter samt besvarelser til Folketinget,

  • sætte retning for og bidrage til det løbende arbejde med effektivisering og automatisering af kontorets arbejdsgange i forhold til tilsynet med anerkendte trossamfund,

  • koordinere sager ift. regeringsudvalg, ordførermøder og ministerens møder i Folketinget, tværministerielt arbejde samt koordinering af porteføljer ift. projekter og

  • varetage personaleledelsen for kontorets medarbejdere med fokus på at sætte retning og give handlerum for dygtige medarbejdere, prioritere opgaver, give feedback og understøtte udvikling af kompetencer og talenter.

Du vil indgå i Sundheds- og Kirkeministeriets chefgruppe, og du vil referere til retschefen for Afdeling Jura.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse, fx som jurist, og at du:

  • har interesse for og erfaring fra en politisk ledet organisation, gerne et departement og i en koordinerende rolle,

  • har erfaring med politiske processer, ministerbetjening og politiske forhandlingsforløb,

  • har talent for og meget gerne erfaring med motiverende ledelse,

  • har stor arbejdskapacitet, personlig gennemslagskraft og er initiativrig.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • kan agere sikkert og kompetent tæt på de politiske beslutningsprocesser,

  • er en god kommunikator,

  • har gode samarbejdsevner og

  • har flair for at strukturere, prioritere og skabe overblik.

Om ansættelsen

Ansættelse sker som kontorchef i henhold til Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i gruppe 1 (LR37). Ansættelsen sker i et 5-årigt åremål.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at kandidaten kan sikkerhedsgodkendes, og at denne kan opretholdes under hele ansættelsen.

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til retschef for Afdeling Jura, Pernille Esdahl på tlf. 2369 6896 eller på mail: pe@km.dk.  

Er du interesseret?

Klik på "søg dette job" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Stillingen er til besættelse fra 1. november 2026, og ansøgningsfristen er torsdag den 10. september 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 38 og uge 39.

Der vil blive gennemført test i forbindelse med ansættelsen.

Icon

Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job

Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026