Køb abonnement
Annonce
Praktisk medarbejder til kurser, netværk og events hos Altinget & Mandag Morgen

Kan du lide en arbejdsdag med tempo, mennesker og masser af praktiske opgaver – og er du typen, der tager fat og får tingene til at ske? 


Så kan du blive en vigtig del af holdet bag Altinget & Mandag Morgens kurser, konferencer, netværksmøder og events. Vi søger en praktisk medarbejder, der sammen med resten af teamet sørger for, at lokalerne står klar, deltagerne bliver taget godt imod, og alt det praktiske omkring vores arrangementer spiller. 

Du behøver ikke have en bestemt uddannelse eller mange års erfaring. For os er det vigtigere, at du er stabil, arbejdsom og serviceminded, har godt humør og trives med at tage fat, når der er noget, der skal løses. 

Dine vigtigste opgaver 

Du kommer blandt andet til at: 

  • klargøre og stille lokaler op til kurser, netværksmøder, konferencer og andre arrangementer herunder hjælpe med opsætning af scene. 

  • sørge for vand, kaffe, materialer og øvrig forplejning 

  • servere morgenmad, frokost og anden forplejning 

  • rydde op under og efter arrangementer og gøre lokalerne klar igen 

  • hjælpe med at modtage deltagere og sikre, at alt er på plads, når arrangementet begynder 

  • løse forskellige praktiske og forefaldende opgaver i forbindelse med vores arrangementer og den daglige drift 

Nogle dage skal flere lokaler gøres klar, deltagere tages imod og frokost serveres. Andre dage er der mere ro på og tid til at få styr på huset og løse de praktiske opgaver, der altid opstår. Derfor skal du trives med en hverdag, hvor opgaverne varierer, og hvor man hjælper til dér, hvor der er brug for det. 

Om dig 

Vi forestiller os, at du: 

  • er flittig og ikke er bange for at tage fat 

  • møder andre mennesker med godt humør og en positiv indstilling 

  • er stabil og tager ansvar for dine opgaver 

  • har blik for, hvad der mangler, og tager initiativ til at få det løst 

  • kan lide at arbejde sammen med andre og bidrager til et godt fællesskab 

  • trives med praktiske opgaver og en arbejdsdag, hvor du er meget på benene 

  • er fleksibel, når en travl arrangementsdag kræver, at alle giver en ekstra hånd 

Du behøver ikke have afsluttet en bestemt uddannelse, og vi forventer ikke, at du kommer med en lang liste af erfaringer. Din indstilling og lyst til arbejdet er vigtigere. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af et uformelt og engageret team hos Altinget & Mandag Morgen og får en hverdag med mange forskellige mennesker og arrangementer. 

Vi tilbyder: 

  • en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen 

  • en månedsløn på 23.000 kr. + pension 

  • en arbejdsplads med et stærkt kollegialt fællesskab 

  • en varieret arbejdsdag, hvor du kan se det konkrete resultat af dit arbejde 

  • grundig oplæring og kolleger, der hjælper hinanden 

  • mulighed for at komme helt tæt på de mange kurser, konferencer og arrangementer, vi afholder 

Ansættelse 

Stillingen er på 37 timer om ugen. ekskl. frokost med tiltrædelse hurtigst muligt. Arbejdstiden vil variere afhængigt af vores arrangementer og ligger hovedsageligt i dagtimerne. 

Stillingen er tidsbegrænset frem til 30. juni 2027 med mulighed for forlængelse

Vi søger en ny kollega med tiltrædelse hurtigst muligt. 

Er det dig? 

Send din ansøgning til arenajob@altinget.dk. Vi modtager ansøgninger og holder samtaler løbende. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Icon

Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job

Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026