Lars BarfoedLars Barfoed stopper som formand for Fiskerikommissionen

Når Fiskerikommisionen skal fremlægge sine anbefalinger for et mere bæredygtigt fiskeri, bliver det uden Lars Barfoed (M) ved roret.
Det meddeler Lars Barfoed i en intern mail, der er sendt til Fiskerikommissionens medlemmer.
Lars Barfoed er nyligt blevet opstillet som moderat kandidat til Europaparlamentsvalget i 2024.
Det, fortæller Barfoed selv i mailen, er årsag til, at han har valgt at træde tilbage som formand for kommissionen.
"For at undgå enhver spekulation om sammenblanding af interesser og synspunkter i relation til Fiskerikommissionens arbejde har jeg derfor foreslået ministeren, at der udpeges en ny formand for Fiskerikommissionen," skriver han.
Fiskerikommissionen består af ti forskellige eksperter og blev nedsat i august 2022 af daværende fiskeriminister Rasmus Prehn (S) efter aftale med alle Folketingets partier.
Kommissionen har haft til opgave at forholde sig til fiskerierhvervets udfordringer, hvor hensyn til miljø, økonomi og muligheden for at fastholde og udvikle arbejdspladser i de danske landdistrikter er særligt presserende emner.
Kommissionens deadline blev i december 2022 fremrykket fra 31. december 2023 til 1. oktober 2023. Tidligere på måneden blev det dog offentliggjort, at kommissionens anbefalinger er blevet udskudt på ubestemt tid.
Dengang fortalte daværende formand, Lars Barfoed, til Altinget, at udsættelsen skyldtes, at man ville sikre sig tid nok til at blive færdige med vurderingerne.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Maria Gjerding i stort forsvar for grøn trepart
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
- Klimaministeriets "urealistiske” forventninger til skovrejsning skaber bekymring: ”Det går alt for langsomt”












