Borgmestre: Velpolstrede kommunekasser er ikke pengepugeri

Der er ikke nødvendigvis meget Joakim von And over at være borgmester i en kommune med mange penge på bankbogen.

Selv om fortællingen om kommunal smalhals har domineret i medierne de seneste fem år, så har landets kommuner relativt ubemærket øget deres samlede opsparing med omkring ni milliarder kroner til nu at ligge på knap 34 milliarder kroner.

Det har suppleret historierne om besparelser med kritik af, at en række af landets borgmestre hellere vil opbygge store pengetanke end at hæve velfærden eller sænke skatterne. Ikke mindst Københavns Kommune står for skud, fordi kommunen ikke blot har den suverænt højeste likviditet målt i kroner og øre, men også set i forhold til antal borgere.

Siden 2011 har kommunens gennemsnitlige likviditet opgjort efter den såkaldte kassekreditregel ligget mellem otte og ni milliarder kroner svarende til godt 15.000 - 16.000 kroner for hver eneste københavner. Landsgennemsnittet ligger ved udgangen af andet kvartal i år på lige over 6.000 kroner per borger.

København misforstået
Men ifølge Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), misforstår man Københavns Kommunes økonomi, hvis man tror, at det er penge, som frit kan bruges til alle mulige formål. Størstedelen af de penge, der ligger i kassen, er allerede reserveret til regninger, som man ved er på vej.

”Kassebeholdningen er først og fremmest et udtryk for, at byen vokser. Vi får pengene ind og sætter byggeprojekterne i gang, men regningen betaler vi jo først, når byggeriet er afsluttet. I den mellemliggende periode ligger pengene derfor i kassen, og når man vokser og bygger så meget, som København gør, bliver det til et ret pænt beløb,” siger Frank Jensen.

Reelt er der ikke ret mange af pengene i vores kasse, der kan bruges til noget.

Søren Steen Andersen (V)
Borgmester i Assens Kommune

Udover etablering af vuggestue- og børnehavepladser bliver skoler udvidet og helt nye bygges. Herudover går pengene til at finansiere store infrastrukturprojekter som den nye Nordhavnsvej og renovering af kommunens bygningsmasse.

Samtidig er der sat ”mange hundrede millioner” af til grundkapitallån til nye almene ungdoms- og familieboliger, så der også bliver bygget boliger, som butiksassistenter og politibetjente har råd til at bo i. Og så har kommunen kortfristede gældsforpligtigelser for milliarder, der forfalder til betaling.

Den 'reelle' kasse
”Vi har med andre ord ikke ledige penge i kommunekassen. Fratrukket alle disponerede midler var der per maj en reel kassebeholdning på 737 millioner kroner. Og det er den buffer til uforudsete udgifter, vi vurderer, det er fornuftigt at have for en kommune af Københavns størrelse,” siger Frank Jensen.

Heller ikke i Assens Kommune oplever borgmester Søren Steen Andersen (V) det som om, at han sidder på nogen større formue, selv om hans kommune har knap 11.000 kroner stående i banken for hver af kommunens borger.

”Reelt er der ikke ret mange af pengene i vores kasse, der kan bruges til noget. Blandt andet fordi godt 60 af milllioner kroner er nogle sale-and-lease-back-fordringer, som vi ikke må bruge til noget. Hvis man trækker det og nogle andre forpligtigelser ud, så ser tingene mere normale ud,” siger Søren Steen Andersen.

Plads til skattelettelser
Borgmesterkollegaen Niels Hörup (V) i Solrød Kommune sidder også på en solid kassebeholdning svarende til knap 12.000 kroner per indbygger. Han er på det rene med, at kommunens opsparing ikke skal blive for stor, og derfor har man i Solrød både betalt ekstraordinært meget af på lån og sænket skatten sidste år.

Det skal dog ses i lyset af, at skatten tidligere var blevet hævet på grund af store økonomiske udfordringer efter kommunalreform og ikke mindst den dertil hørende finansieringsreform.

”Grundlæggende set er vores likviditet et spørgsmål om, at vi sparer op til anlægsinvesteringer. Med den måde, vi budgetterer på, så bruger vi en del af vores kassebeholdning til at finansiere vores investeringer. Men selvfølgelig skal vi ikke have en kassebeholdning, der er større end nødvendigt,” siger Niels Hörup.

21 milliarder øremærket
I forbindelse med forårets økonomiforhandlinger lavede KL en analyse af kommunernes opsparing. Her fremgik det, at godt 17 ud af de 33,6 milliarder kroner, kommunernes likviditet udgjorde i maj, allerede er øremærket specifikke formål primært i form af anlægsinvesteringer.

Herudover vurderede KL, at yderligere fire milliarder kroner dækker over opsparede midler i de decentrale institutioner, som politikerne i kommunalbestyrelserne ikke har direkte råderet over.

Tilbage står ifølge KL en 'disponibel likvid beholdning' på omkring 12 milliarder kroner. Men det er reelt nok lidt i underkanten, erkender landsforeningen.

”Baseret på tidligere års erfaringer er det imidlertid KL’s vurdering, at en stor del af anlægsprojekterne fortsat skubbes fra år til år, hvorfor den reelle disponible likviditet formodentlig er noget højere,” skriver KL således i analysen.

Ketchupeffekt
Ifølge formanden for den kommunale Økonomidirektørforening, Tom Ahmt, er der en vis forsinkelseseffekt fra, at anlægsinvesteringer besluttes, til de reelt gennemføres, og pengene begynder at rulle ud af kommunekassen igen. I den fase vil der i stedet ske en fortsat opsparing.

Udover at en stor del af kommunernes opsparing på den måde allerede er disponeret, så er en anden væsentlig pointe, at likviditeten er meget skævt fordelt mellem kommunerne.

”Her kommer man ind i en diskussion omkring særligt København og andre sjællandske kommuner versus nogle af de kommuner, som ligger med en kassebeholdning på omkring 1.000 kroner per borger,” siger Tom Ahmt.

Men det er en problematik, regeringen og KL ifølge ham har taget fat på med økonomiaftalen for 2015, hvor den ene af de tre milliarder kroner i det såkaldte ekstraordinære balancetilskud er målrettet kommuner med særlige økonomiske udfordringer.

Von And'ske dimensioner
I København mener hverken overborgmester Frank Jensen eller hans primære politiske antagonist, børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V), at deres kommune er særligt begunstiget. Flere borgere betyder behov for investeringer, og det koster.

Men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er er råderum til at lempe lidt på kommunens indtægtsside, mener Pia Allerslev. Hun gik til valg på at sænke den i forvejen relativt lave kommuneskat med 0,2 procent med henvisning til, at kommunens pengetank havde nået ”Joakim von And'ske dimensioner.”

Selv om hun anerkender Frank Jensens og kommunens økonomiforvaltnings opgørelse over, at den 'reelle kasse' er noget mindre, så vil hun bruge de kommende budgetforhandlinger til at se, om ikke der kan lempes på visse dele af kommunens indtægter.

”Vi ligger i forvejen lavt på personskatten, så mit bud er, at vi skal se på, om ikke vi kan fjerne nogle af de afgifter og gebyrer, vi pålægger erhvervslivet. Særligt byggesagsgebyr, dækningsafgift og grundskyld er noget, jeg mener, vi skal kigge på,” siger Pia Allerslev.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal, Danmarks Statistik og egne beregninger