BUPL: Investér i fritidstilbuddene

Af Lars Søgaard Jensen,
Forretningsudvalgsmedlem i BUPL.

Det er desværre en kendsgerning, at kommunerne har sparet markant på fritidstilbuddene i de senere år. Adskillige klubtilbud er blevet lukket og der er kommet dårligere normeringer i SFO’erne. Det rammer det vigtige pædagogiske arbejde på fritidsområdet hårdt, og det har blandt andet den konsekvens, at færre børn bliver indskrevet i fritidstilbuddene. Det er på alle måder en meget bekymrende udvikling, som kommunerne har et stort ansvar for at dæmme op for.

Vi har efter skolereformen set en stigning i antallet af børn i udsatte positioner, som ikke bliver indskrevet i fritidstilbuddene. Det er bekymrende, at mere end hvert 4. udsatte barn i 0-3. klasse går direkte hjem efter skole og dermed ikke er en del af fællesskabet i fritidsinstitutionerne. Et fællesskab, som er meget vigtig for deres trivsel og udviklingen af deres sociale kompetencer.

Pædagogisk indsats i udskolingen
Regeringen er for nylig kommet med sit udspil til en reform af de uddannelsesforberedende tilbud. Her lægges der op til, at kommunerne skal spille en mere markant rolle, ikke mindst for de unge som af forskellige grunde ikke tager den lige vej ud i en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Regeringen peger selv på behovet for, at der skal ske noget mere i udskolingen.

Kommunerne bør derfor bruge anledningen til i kommuneaftalen at få fokus på muligheden for tidligt i skoleforløbet at gribe forebyggende ind over for elever med for eksempel trivselsproblemer og et stort fravær. Her kunne pædagogfagligheden spille en afgørende rolle for at gribe elever i udskolingen, der tumler med mistrivsel, læringsvanskeligheder eller har sociale problemer.

Et godt eksempel på et målrettet pædagogisk arbejde med eleverne i udskolingen er fritids- og ungdomsklubben Basen og Torstrup skole i Høje Taastrup og deres samarbejde om ’Alternativklassen’.

Kommunerne bør derfor bruge anledningen til i kommuneaftalen at få fokus på muligheden for tidligt i skoleforløbet at gribe forebyggende ind over for elever med for eksempel trivselsproblemer og et stort fravær

Lars Søgaard Jensen
Forretningsudvalgsmedlem i BUPL

Her samles op på de børn i 6.-9. klasse, som af forskellige årsager holder sig væk fra den normale undervisning i skolen. Alternativklassens formål er at bruge klubben til at give de unge et pusterum og nogle redskaber til at vende tilbage til den klasse, de kommer fra. Flere af de unge ser tilbuddet som årsag til, at de er kommet gennem deres skolegang.

Opsøgende arbejde med udsatte børn kræver ressourcer
Men der er også behov for at sætte ind, før eleverne når udskolingen. Det er mindst lige så vigtigt, at pædagoger får mulighed for en mere opsøgende rolle over for udsatte børn, der allerede i de mindre klasser ikke er tilmeldt en SFO eller fritidshjem og som kan være i risikogruppen for at havne i de forkerte fællesskaber.

Det ville blandt andet kræve, at der bliver tilført flere midler til fritidsområdet, hvilket som nævnt er hårdt tiltrængt. Udover at det ville være en kæmpe hjælp og løftestang for en stor gruppe børn og unge, så ville det også være en rigtig god socioøkonomisk investering.

Det vil samtidig også være den rigtige vej at gå, hvis den politiske målsætning skal lykkes om, at 90 procent af de 25 årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse.