Formand for Danske Ældreråd: De nye råds fokus er at gøre selvbestemmelse konkret i kommunerne

Der har netop været afholdt valg til landets ældre- og seniorråd, og rundt om i kommunerne træder nye medlemmer nu ind i arbejdet med store ambitioner.

En af de helt store opgaver bliver at sikre, at ældrereformen faktisk kan mærkes i ældre borgeres hverdag, og ikke ender som en reform med gode intentioner, men begrænset gennemslagskraft.

Ét område er helt afgørende for reformens succes.

Nemlig at reformens centrale værdi, selvbestemmelse, omsættes til virkelighed i kommunerne.

Det handler om hverdagen

Noget af det, som landets ældre- og seniorråd vil have særligt fokus på, er, om der er tydelighed omkring, hvad selvbestemmelse reelt indebærer.

Hvis man som ældre borger ikke ved, hvad man har indflydelse på, er selvbestemmelse i praksis en illusion.

Inger Møller Nielsen
Formand, Danske Ældreråd

For hvis man som ældre borger ikke ved, hvad man har indflydelse på, er selvbestemmelse i praksis en illusion.

Selvbestemmelse forudsætter derfor en løbende dialog og en høj grad af forventningsafstemning mellem borger og medarbejdere.

Det handler om hverdagen.

Det handler om, hvornår hjælpen kommer, hvordan den udføres, og hvilke rutiner der betyder noget for den enkelte ældre.

Men det handler også om, at medarbejderne har den nødvendige faglighed til at sikre, at også ældre, der har svært ved at sætte ord på egne behov, støttes i at bruge deres ret til selv at bestemme.

Her hænger selvbestemmelse tæt sammen med medarbejderkontinuitet, et andet nøglebegreb i ældrereformen.

Kontinuitet har stor betydning for, at der kan opbygges gode relationer, og er helt afgørende for borgerens oplevelse af hjælpens kvalitet.

Det er vigtigt, at medarbejderne kender borgerens præferencer og rutiner og kan finde rundt i hjemmet.

Det giver en tryghed for borgeren, at det er de samme medarbejdere, der kommer i hjemmet og ikke nye ansigter hver uge.

En nylig national kortlægning fra Ældreministeriet af ældres tilfredshed med hjemmehjælpen viser markante kommunale forskelle, når det gælder kontinuitet.

Andelen af borgere, der oplever kontinuitet i høj eller nogen grad, varierer således fra 51 til 88 procent. Og for selvbestemmelse spænder variationen fra 63 til 91 procent.

Det er et tydeligt tegn på, at der fortsat er et stort arbejde foran kommunerne, hvis færrest mulige forskellige medarbejdere skal være omkring den enkelte borger.

Derfor er det afgørende, at alle kommuner etablerer strukturer med faste og tværfaglige teams i ældreplejen.

Måske største opgave for de nye ældreråd

Selvbestemmelse gælder også noget så grundlæggende som mad og måltider.

Kommunale hensyn må ikke udvikle sig til detailstyring, der opleves som indgreb i hverdagslivet.

Inger Møller Nielsen
Formand, Danske Ældreråd

At spise mad, man kan lide, er en forudsætning for både ernæring og livskvalitet.

Ældrelovens værdi om selvbestemmelse må derfor også være retningsgivende her.

Kommunale hensyn til for eksempel bæredygtighed må ikke udvikle sig til detailstyring af, hvad ældre må spise, eller føre til rationeringer, der opleves som indgreb i hverdagslivet.

Endelig mener Danske Ældreråd, at selvbestemmelsen også bør gælde, når velfærdsteknologi tages i brug.

Teknologi kan være en stor hjælp, men kun hvis den giver mening for den enkelte.

Hvis økonomiske gevinster bliver det dominerende hensyn, risikerer man løsninger, der opleves som forringelser.

Derfor skal borgernes ønsker og behov altid være udgangspunktet, og borgerne skal have mulighed for at vælge teknologien til eller fra.

Den måske største opgave for de nye ældreråd bliver således – i samarbejde med kommunerne – at sikre, at selvbestemmelse bliver en konkret realitet i ældres hverdag.

Det kræver vedholdenhed, mod til at stille de svære spørgsmål og et konstant fokus på hverdagen for de ældre, som ældrereformen i sidste ende er til for.