DF: Er det kommunale selvstyre under pres?

Af Susanne Eilersen,
kommunalordfører, Dansk Folkeparti

Økonomiaftalen mellem regeringen og KL for 2018 er på plads. Der er afsat lidt flere penge til velfærd og anlæg i det nye budget. Men det er kun første runde.

I forbindelse med finanslovsforhandlingerne i efteråret afsættes der også penge til velfærd ude i kommunerne, der som regel er bundet op til projekter i forhold til en bestemt borgergrupper.

De sidste par år er der afsat penge til ældre i form af en ældre-milliard og en milliard målrettet velfærdsprojekter også til ældre, især dem der bor på plejehjemmene.

Disse øremærkede puljer falder ikke altid i god jord hos borgmestrene, blækket var knap tørt på finanslovsaftalen, før eksempelvis Århus borgmester gik i medierne og meddelte, at Christiansborg ikke skulle bestemme serviceniveauet på ældreområdet i Århus kommune.

Borgerne bliver sorteper i magtkamp
Og Århus er langt fra den eneste kommune, der har haft et mindre forbrug på ældreområdet, og dermed ikke har efterlevet de politiske intentioner, der er udstukket fra de politiske partier på Christiansborg.

En politisk problemstilling, som jeg synes er meget uheldig, både over for det politiske samspil, men ikke mindst for borgere der bliver taget som gidsler i dette politiske spil, eller skal vi sige magtkamp.

Susanne Eilersen (DF)
Kommunalordfører Dansk Folkeparti

En politisk problemstilling, som jeg synes er meget uheldig, både over for det politiske samspil, men ikke mindst for borgere der bliver taget som gidsler i dette politiske spil, eller skal vi sige magtkamp.

For det er borgerne, der bliver sorteper, når den lovede velfærdsforbedring, som landspolitikerne har stillet dem i udsigt, ikke kommer, fordi kommunerne alligevel ikke bruger pengene på de borgere, de var tiltænkt.

Kommunalt selvstyre kan komme under pres
Jeg mener helt sikker, at det er en styrke, at landets kommuner har økonomisk selvstyre, og det mener jeg, at de sagtens fortsat kan have, også selvom en lille del af deres økonomi er bundet op af øremærkede puljer, og at kommunerne så også efterlever de politiske ønsker, der er forbundet med puljerne.

Gør kommunerne ikke det, og fortsætter de med de her små krumspring for selv at kunne sætte serviceniveauet, kunne jeg godt frygte, at det kommunale selvstyre ville blive underlagt et meget støre pres og ønske om en mere centralistisk styring fra Christiansborg.

Nyt udligningssystem
Vi ser noget tilsvarende på den store forskel på udbuddet af velfærd fra kommune til kommune. De kommuner, der økonomisk er presset af lave skatteindtægter og et højt træk på velfærdsydelserne, er også de kommuner, der udskriver den største skatteprocent. Så der er ikke sammenhæng med den skat, borgeren betaler, og det velfærdsniveau, borgeren får.

Uanset hvilke postnummer man bor i, har man krav på nogenlunde den samme service af velfærdsydelser og mulighed for den samme behandling i sundhedsvæsnet.

Det er også tankevækkende, at borgere i de kommuner der vækster, og hvor kommunen er økonomisk robust, og dermed yder en rigtig god service, også er de kommuner, hvor borgeren betaler op til 5 % mindre i skat end i de kommuner, hvor borgeren får den ringeste service og ofte har en højre skatteprocent.

Derfor foreslår Dansk Folkeparti til den kommende forhandling om et nyt udligningssystem, at alle kommuner har den samme skatteprocent, der fastsættes på Christiansborg, og nogle kriterier til en fordelingsnøgle, der fordeler pengene, så alle kommuner har en reel mulighed for at tilbyde borgerne samme serviceniveau uanset postnummer.