Morten Marinus (DF) har siddet i Folketinget siden 2011 og samtidig været en del af kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune, men nu planlægger han at sætte en stopper for det lokalpolitiske engagement. Det skriver Nordjyske.
Den 38-årige politiker vil tilbage i regionsrådet, som han sagde farvel til, efter at have fået en plads i Folketinget, og med sit fortsatte arbejde på Christiansborg ser han sig nødsaget til at sige farvel til byrådet.
Han har meddelt sin lokale partiforening, at han ikke ønsker at stå på partiets kommunale liste, når der er valg til byrådet næste år, hvis han stadig er medlem af Folketinget til den tid.
"Jeg har nu været byrådsmedlem i sammenlagt 11 år og synes, tiden er inde til at lade nye kræfter komme til. Til gengæld har jeg fået en række opfordringer om at stille op til regionsrådet, hvor jeg var medlem i to år, inden jeg i 2011 kom i Folketinget, siger Morten Marinus til Nordjyske.
Morten Marinus er 1. viceborgmester i Jammerbugt Kommune, og på Christiansborg er han medie-, kommunal og postordfører.
- Her er otte bud på Sundhedsministeriets næste departementschef
- Vraget ordfører er stadig i chok efter folketingsexit: "Jeg har ikke engang lyst til at gå Caminoen"
- K-næstformand går i rette med bagland: Ikke en borgmesteropgave at forhandle regering
- Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang
- Eksperter afviser kommuners forklaring i sag om lovbrud på børneområdet



















