
Samsø skal have en ny borgmester til det kommende kommunalvalg.
Det står klart, efter øens nuværende borgmester Marcel Meijer (S) har valgt at stoppe til det næste kommunalvalg.
Det skriver TV 2 Østjylland.
"Indtil videre tager jeg perioden ud. Jeg har ikke søgt job, og jeg har ikke andet på hånden - jeg har travlt nok i det her job," siger den afgående borgmester.
Marcel Meijer bliver derfor endnu en i rækken af socialdemokratiske borgmestre, der stopper til det næste kommunalvalg. Han har været borgmester på Samsø siden 2013, hvor han samtidig blev øens første socialdemokratiske borgmester.
Han fortæller, at beslutningen om at stoppe er hans egen.
"Den er først og fremmest truffet af mig selv, og det er mig selv, der har taget initiativet, og så har jeg selvfølgelig talt om det med mit parti," siger Marcel Meijer.
Ved det seneste kommunalvalg i 2021 var Marcel Meijer den kandidat på Samsø, der fik flest stemmer med 419 personlige stemmer.
Den nye socialdemokratiske spidskandidat på Samsø bliver Michael Kristensen.
Næste kommunalvalg afholdes 18. november 2025.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- B 106 At skabe mulighed for dispensation fra kommunernes anlægsloft (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)Fremsat
































