Bliv abonnent
Annonce
Om  
Holger Spangsberg Kristiansen
Ole Vive
Thomas Knudsen

Faxe Kommune snupper Jammerbugts kommunaldirektør

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
20. september 2024 kl. 14.50

Faxe Kommune har været på plyndringstogt i Jammerbugt og vender hjem med en ny kommunaldirektør.

Holger Spangsberg Kristiansen skifter nemlig Nordjylland ud med Sjælland og tiltræder posten som kommunaldirektør i Faxe Kommune.

Det oplyses på Linkedin.

"Det er en rigtig god dag for Faxe Kommune, når vi kan tiltrække en kapacitet som Holger Spangsberg Kristiansen," udtaler borgmester Ole Vive (V) og fortsætter:

Læs også

"Holger Spangsberg Kristiansen har ikke mindst erfaring inden for arbejdet med bosætning og erhvervsudvikling. Begge indsatsområder er kæmpe potentialer for Faxe Kommune med blandt andet Femern Bælt-forbindelsen og Rønnede/Næstved-motorvejen i syne i relativt nær fremtid."

Faxes nye direktør har mere end ti års erfaring fra toppen af de kommunale administrationer. Før sin tid i Jammerbugt var han nemlig kommunaldirektør i Gribskov Kommune, som han forlod i 2018.

Holger Spangsberg Kristiansen overtager sin nye stilling fra Thomas Knudsen, som i maj skiftede til Odsherred Kommune. Han har første dag i Faxe Kommune fredag 1. november.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026