FOA: Kommunernes underforbrug konverteres til skattelettelser

Af Helena Mikkelsen
Forbundssekretær i FOA

Kommunerne har brugt svimlende 2,9 milliarder kroner mindre på velfærd og service, end der var budgetteret med, viser deres regnskaber for 2016. Det set i lyset af, at vi gang på gang kan konstatere, at der ikke er tid til at varetage velfærdsopgaverne på et anstændigt serviceniveau. Og så vælger kommunerne at bruge mindre, end de egentlig har mulighed for. Det er både frustrerende og direkte dumt.

Som fagforening for ansatte på de store velfærdsområder er det dobbelt frustrerende, da der i samme tidsrum er forsvundet mange tusinde stillinger i kommunerne. Det, som vores medlemmer råber mest på, er behovet for flere hænder til at kunne levere en ordentlig service til ældre og børn i landets kommuner.

Kunne have ansat 7.000 ekstra
Omsætter vi de ubrugte penge til lønninger, kunne kommunerne for eksempel have ansat mere end 7.000 ekstra fuldtidsmedarbejdere i ældreplejen. 7.000 stillinger, som der i høj grad er brug for, da både ansatte og borgere i årevis har råbt højt om for ringe normeringer.

Når social- og sundhedshjælperen møder ind i hjemmeplejen, så er køretiden mellem borgerne reduceret så meget, at tiden hentes fra borgernes visiterede tid. Ellers klares opgaverne under et så stort tidspres, at social-og sundhedshjælperen må gå på kompromis med sin faglighed. Det betyder både dårligere service, dårligere kvalitet og et dårligere arbejdsmiljø.

Men samtidig ligger der penge i kommunekassen uden at blive brugt. Penge, der kunne have løftet servicen, kvaliteten og forbedret arbejdsmiljøet bare en smule.

Vi bliver nødt til at gøre op med dette sanktionsregime hurtigst muligt og give kommunerne nogle bedre rammer at styre økonomien inden for, så det ikke bliver ved med at skade vores velfærd, borgerne og offentligt ansatte.

Helena Mikkelsen
Forbundssekretær i FOA

Regeringen har lugtet blod
Det virker som om regeringen har lugtet blod. Økonomi- og indenrigsministeren har i forbindelse med kommunernes underforbrug sagt, at han gerne vil have en offentlig sektor, der bliver mindre, og at pengene skal bruges til skattelettelser. Det er dybt bekymrende, hvis man på den måde konverterer dårlig økonomistyring i kommunerne til skattelettelser.

Underforbruget må være udtryk for en blanding af frygt og dårlig økonomistyring. Det er klart, at sanktionerne, der hviler hen over den kommunale service, skræmmer kommunerne til at bruge mindre end de rent faktisk kan. De er bange for at komme til at bruge mere, end der er aftalt med regeringen, for så skal pengene betales tilbage.

Men samtidig er det også udtryk for, at kommunerne i 2016 ikke formåede at styre økonomien så godt som forventet. Da det forkætrede sanktionsregime trådte i kraft for seks år siden, medførte det et meget markant underforbrug på mere end fem milliarder kroner om året. Med tiden blev underforbruget mindre og mindre og landede på 1,6 milliarder kroner i 2015. Derfor er det særlig ærgerligt, at det nu er steget igen i 2016.

Opgør med sanktionsregimet
Vi bliver nødt til at gøre op med dette sanktionsregime hurtigst muligt og give kommunerne nogle bedre rammer at styre økonomien inden for, så det ikke bliver ved med at skade vores velfærd, borgerne og offentligt ansatte.

Vi opfordrer kommunerne til at presse på over for regeringen til at bløde op for sanktionerne. Allerhelst fjerne dem så hurtigt som muligt. Der skal tænkes nye modeller, hvor kommunerne får mulighed for at styre økonomien over flere år, så der ikke hvert år skal rammes plet, men i virkeligheden får flere år at styre efter.