Bliv abonnent
Annonce
Om  
Ingrid Melchiorsen

Formand for Indenrigsministeriets finansieringsudvalg skifter til kommune

Afdelingschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet Ingrid Melchiorsen skifter den centrale adresse på Slotsholmsgade i København ud med en stilling som stabschef i Rødovre Kommune.
Afdelingschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet Ingrid Melchiorsen skifter den centrale adresse på Slotsholmsgade i København ud med en stilling som stabschef i Rødovre Kommune.Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
4. februar 2025 kl. 21.07

Indenrigsministeriets ’Indenrigsafdeling’ skal have ny chef.

Det står klart, efter Ingrid Melchiorsen har oplyst, at hun har forladt sin stilling som afdelingschef i ministeriet. Fra 1. februar har hun overtaget rollen som stabschef i Rødovre Kommune.

Det skriver Ingrid Melchiorsen på Linkedin.

”Efter i mange år at have været med til at skabe rammerne for de kommunale velfærdsområder, glæder jeg mig bl.a. til at skulle prøve kræfter med også at implementere de mange velfærdsreformer,” skriver hun. 

Læs også

Ingrid Melchiorsen blev ansat som fuldmægtig i Indenrigsministeriet i 2012, hvor hun blev kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet. Dengang var der knyttet et 'økonomi' til ressortet, og ministeren hed Margrethe Vestager (R), mens departementschefen hed Sophus Garfiel.

Som afdelingschef for ministeriets Indenrigsafdeling har hun blandt andet haft ansvaret for valg og folkeafstemninger, budgetsamarbejdet med KL og Danske Regioner, tilskuds- og udligningssystemet, kommunalfuldmagtsreglerne samt lovgivningen om kommuner og regioners styrelse.

I den rolle har hun også været formand for ministeriets såkaldte finansieringsudvalg, der har som en central opgave at tilvejebringe grundlaget for ændringer af udligningssystemet.

Netop finansieringsudvalget står de kommende år over for en større opgave med at gennemføre analyser forud for en kommende reform af udligningssystemet.

Regeringen har lovet at fastsætte et kommissorium for det arbejde senest til juni. 

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026