Forskere: Flygtningelandsbyer spænder ben for integrationen

ENKLAVER: At samle flygtninge i landsbyer eller lejre vil ifølge forskere både kunne svække deres mulighed for at klare sig videre i det danske samfund og for siden at vende hjem. Sporene fra 1990’erne skræmmer.

En alliance mellem Dansk Folkeparti, Konservative og Socialdemokraterne presser regeringen til at udarbejde et beslutningsgrundlag for at etablere flygtningelandsbyer. Hvordan landsbyerne skal organiseres, er der ingen politisk enighed om.
En alliance mellem Dansk Folkeparti, Konservative og Socialdemokraterne presser regeringen til at udarbejde et beslutningsgrundlag for at etablere flygtningelandsbyer. Hvordan landsbyerne skal organiseres, er der ingen politisk enighed om.Foto: Bax Lindhardt/ Scanpix
Kim Rosenkilde

Erfaringerne fra 1990’erne peger på, at det godt kan være en kortvarig og nødvendig indkvarteringsmulighed. Men det er ikke en løsning.

Andreas Kamm
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

Mens politikerne på Christiansborg toppes om fremtidens flygtningelandsbyer, ser flere forskere med bekymring på fortidens erfaringer.

Da Danmark i de tidlige 1990’er modtog omkring 17.000 primært bosniske flygtninge fra det borgerkrigshærgede Balkan, besluttede den daværende socialdemokratisk ledede regering, at de skulle bosættes i 52 flygtningelandsbyer rundtomkring i landet.

Forestillingen var, at de bosniske flygtninge efter et par år ville vende hjem igen. Men præmissen holdte ikke, og flygtningelandsbyerne viste sig at blive et problem for den efterfølgende integration.

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00