Forskere: Medarbejder-konsekvenser ved udlicitering

Af Yosef Bhatti (KORA), Lotte Bøgh Andersen (Aarhus Universitet & KORA), Ole Helby Petersen (Roskilde Universitet) og Kurt Houlberg (KORA)

Den offentlige sektor udliciterer i stigende grad offentlige serviceydelser til private leverandører. Den hidtidige debat om udlicitering har især fokuseret på de økonomiske effekter og i nogen grad på servicekvalitet, mens der hidtil har været begrænset fokus på, hvilke konsekvenser udlicitering kan have for ansatte i de udliciterede jobfunktioner.

En ny forskningsrapport, som offentliggøres i dag, bidrager til at udfylde dette videnshul. Spørgsmålet, som rapporten besvarer, er: Hvordan påvirker udlicitering indkomst, forbrug af offentlige overførsler og forbrug af sygesikringsydelser hos de medarbejdere, som overgår til private virksomheder i forbindelse med udlicitering af offentligt finansierede opgaver?

Første registerbaserede undersøgelse
Rapporten er den første danske undersøgelse, som benytter sig af registerdata på individniveau til at belyse konsekvenser af udlicitering for medarbejdere.

Undersøgelsen viser, at medarbejdere, som overgår fra offentlig til privat ansættelse i forbindelse med en udlicitering, oplever et fald i erhvervsindkomsten.

1.478 individer, der er overgået fra offentlig til privat ansættelse i forbindelse med udlicitering, sammenlignes med en tilsvarende gruppe af individer, der på samme tidspunkt arbejdede i den offentlige sektor i de samme arbejdsfunktioner, men som ikke oplevede en udlicitering.

Mere specifikt fokuserer undersøgelsen på fire offentlige serviceområder: rengøring, vej/park-området, kantinedrift/madservice og drift af plejecentre/ældreboliger, hvoraf rengøringsområdet fylder meget, hvilket vi vender tilbage til.

Brugen af individbaserede registerdata og et forholdsvist avanceret kontrolgruppedesign giver analysen et væsentligt stærkere grundlag for at belyse medarbejderkonsekvenser end tidligere undersøgelser på området.

Alle individer følges fra 3 år før til 3 år efter, at udliciteringen har fundet sted. Vi følger individerne, uanset, om de efter overgangen til den private leverandør finder et andet job, mister jobbet eller lignende.

Lavere løn efter udlicitering
Undersøgelsen viser, at medarbejdere, som overgår fra offentlig til privat ansættelse i forbindelse med en udlicitering, oplever et fald i erhvervsindkomsten.

I forhold til sammenligningsgruppen oplever de et fald på gennemsnitligt cirka 30.000 kroner det første år, cirka 40.000 kroner i det andet år og cirka 29.000 kroner i det tredje år efter udliciteringen. Det svarer til et fald på 11-16 procent af den oprindelige gennemsnitlige erhvervsindkomst.

En række uddybende analyser kaster lys over mulige forklaringer. For det første bliver individerne i højere grad arbejdsløse end de sammenlignelige individer. For det andet er der indikationer på, at en større andel af medarbejdere samlet set arbejder på deltid efter udliciteringen, hvilket også kan være med til at forklare reduktionen i erhvervsindkomst.

Større forbrug af indkomstoverførsler
Foruden udviklingen i erhvervsindkomsten er det relevant at undersøge, om der sker en ændring i modtagelsen af offentlige overførsler i forbindelse med udlicitering.

Undersøgelsen viser, at de medarbejdere, der har oplevet udlicitering – sammenlignet med tilsvarende medarbejdere, hvor dette ikke er tilfældet – i gennemsnit oplever en stigning i offentlige indkomstoverførsler på lidt over 20.000 kroner det første år.

Det forøgede forbrug af offentlige overførsler aftager med cirka 5.000 kroner fra første til tredje år efter udliciteringen, men er stadig signifikant højere.

Det er i dette lys ikke så overraskende, at individerne også har længere perioder på primært dagpenge og i mindre grad andre offentlige ydelser end sammenligningsgruppen. Forskellen mellem de to grupper er i gennemsnit cirka fire hele eller delvise uger mere på dagpenge et år efter udliciteringen faldende til to uger mere på dagpenge tre år efter udliciteringen. 

Der kan også spores effekter på sygedagpenge, således at medarbejdere, der skifter til privat ansættelse i forbindelse med en udlicitering, har flere hele eller delvise uger på ydelsen, men primært i perioden umiddelbart efter udliciteringen.

Delvis kompensation for lønnedgang
Analysen viser, at stigningen i overførselsindkomster kompenserer for minimum halvdelen (og for nogle mere) af reduktionen i individernes erhvervsindkomst, hvilket illustrerer virkningen af den danske model med forholdsvis høj kompensationsgrad ved arbejdsløshed især for individer i den lavere ende af indkomstskalaen.

Samtidig viser undersøgelsen dog, at stigningen i offentlige overførsler ikke kompenserer for hele nedgangen i erhvervsindkomsten. Således oplever individerne i gennemsnit en relativ tilbagegang i deres samlede årsindkomst på henholdsvis cirka 8.500 kroner, cirka 19.000 kroner og cirka 12.000 kroner i de første tre år efter udliciteringen.

Begrænsede effekter på forbrug af sygesikringsydelser
Et andet væsentligt parameter at belyse er sundhedsforhold blandt medarbejderne. Generelt finder vi begrænsede effekter på forbruget af ydelser fra alment praktiserende læger og andre sygesikringsydelser af at overgå til privat ansættelse i forbindelse med en udlicitering.

Der er en lille stigning i brugen af samtaleterapi, der stiger mere for de medarbejdere, som overgår til privat ansættelse i forbindelse med udlicitering. Samtaleterapi er dog en relativt sjælden ydelse, og vi finder kun en forholdsvis lille og kortvarig effekt.

Indsigterne i samfundsperspektiv
Analysen leverer en række bidrag til den eksisterende viden om konsekvenser af udlicitering for medarbejdere, som skifter fra ansættelse i en offentlig til en privat organisation, herunder især en afdækning baseret på relativt objektive registerdata på individniveau.

Hvorvidt resultaterne er positive eller negative i et samfundsmæssigt perspektiv, er et komplekst og normativt spørgsmål. For de pågældende medarbejdere, som oplever en faldende erhvervsindkomst, vil effekterne sandsynligvis blive oplevet som negative. Omvendt kan reducerede lønomkostninger af andre opleves som positive, for eksempel hvis de udtrykker en effektivisering af området.

Dertil kommer, at udlicitering kan have effekter for andre medarbejdere end dem, der overgår fra offentlig til privat beskæftigelse, for eksempel medarbejdere, som går fra ledighed til ansættelse hos den private aktør efter udliciteringen.

Samlet set viser undersøgelsen, at de væsentligste konsekvenser er en tilbagegang i indkomst og et skift fra lønindkomst i retning af offentlige overførselsindkomster for de medarbejdere, som i forbindelse med udliciteringen overgår til den private leverandør.

Det skal som tidligere anført bemærkes, at undersøgelsen primært omhandler medarbejdere på rengøringsområdet, og man skal derfor være varsom med at generalisere resultaterne til andre områder.