Forsyningskunder har en halv milliard kroner til gode

En analyse af forsyningsselskabernes prislofter for 2014 viser, at man i 2012 havde et overskud på over en halv milliard kroner.

Beløbet er tjent ind via ekstraordinære effektiviseringsgevinster. Det vil sige gevinster, som er opnået ved, at vand- og spildevandsselskaberne har brugt færre penge, end de statslige prislofter giver dem mulighed for at opkræve.

Forsyningssekretariatet anfører i rapporten, at under 10 procent af de 538 millioner kroner er betalt tilbage til borgerne, mens hovedparten er ført videre til næste regnskabsår med henblik på fremtidige investeringer.

Og den disposition møder nu kritik fra brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Jeg har arbejdet med masser af offentlige puljer, og sjovt nok bliver lysten til at investere altid større, når tidsfristen er lige ved at rinde ud.

Charlotte Dyremose
Miljøordfører, Det Konservative Folkeparti

“Det har aldrig været meningen, at forsyningerne skulle kunne oparbejde et overskud på salg af deres monopolydelser, men derimod, at de skulle levere deres ydelser til den lavest mulige pris. Og med denne tendens vil der selv på en meget kort årrække blive sparet milliarder af brugernes penge op,” siger seniorkonsulent Henrik Borg Kristensen.

Forsyningsselskaberne er underlagt princippet om, at økonomien skal hvile i sig selv. Hvilket betyder, at en offentligt ejet virksomhed som eksempelvis et spildevandsselskab hverken må give over- eller underskud. Dog giver reglerne i dag selskaberne lov til at akkumulere overskud over fire år med henblik på investeringer. Herefter skal de betales tilbage til kunderne i form af takstnedsættelser.

Prislofter er for slappe
Men den regulering tror Henrik Borg Kristensen ikke på.

“Jeg kan ikke mindes nogen ordninger, hvor man ikke har brugt pengene, før de skulle betales tilbage,” siger han.

Derimod ser han gevinsterne som et tegn på, at prislofterne er for slappe, og at man med fordel kunne sætte skrappere krav til virksomhederne.

“Det er positivt, at forsyningerne klarer sig bedre end forventet. Men det skal bare komme borgerne og virksomhederne til gode, for det er deres penge,” pointerer seniorkonsulenten.

Er du ikke bange for, at det vil fjerne selskabernes incitament til at præstere bedre end forventet, hvis de ikke får glæde af effektiviseringerne?

“Der er mange muligheder for at sikre incitamenterne, og man kan for eksempel se på en øget inddragelse af erhvervsbrugerne i bestyrelserne,” foreslår han.

Dyremose: Del gevinsten mellem forbruger og selskab
En måde at bevare omtalte incitamenter på er ifølge den konservative miljøordfører Charlotte Dyremose at lade forsyningerne opspare en del af overskuddet til investeringer og andre aktiviteter.

“Debatten er et tveægget sværd. Det er forbrugernes penge, og derfor bør gevinsterne komme forbrugerne til gode. Til gengæld er der også brug for at give virksomhederne incitament til at knokle og dermed levere resultater, som er endnu bedre, end de krav staten stiller til dem. Mit forslag er derfor, at man deler gevinsten mellem selskab og forbruger,” siger hun.

Da Charlotte Dyremose sidste uge præsenterede sine tanker i forligskredsen, som netop nu forsøger at nå til enighed om den fremadrettede organisering af vandsektoren, havde hun svært ved at fornemme de andres holdning til forslaget. Men selv om modtagelsen var en smule kølig, tror hun på, at ideen om en fordelingsnøgle tages med i de videre forhandlinger.

“Det afgørende for mig er ikke, om fordelingen hedder 50-50 eller 80-20, men derimod at vi finder en model, som tilgodeser begge parter,” siger hun.

En anden nødvendig ændring vil være at fjerne kravet om, at pengene skal bruges inden for en fireårig periode.

“Jeg har arbejdet med masser af offentlige puljer, og sjovt nok bliver lysten til at investere altid større, når tidsfristen er lige ved at rinde ud,” pointerer Charlotte Dyremose.

Danva: Tal viser, at lofter er overflødige
I vandselskabernes brancheorganisation, Danva, har direktør Carl-Emil Larsen svært ved at følge logikken i, at effektiviseringsgevinsterne bør føre til skrappere prislofter.

“Man kunne også se det sådan, at tallene viser, at selskaberne slet ikke har brug for prislofter, fordi vi alligevel er langt foran statens krav,” siger han.

Da man ved vedtagelsen af vandsektorloven i 2009 besluttede at etablere et forsyningssekretariat, som hvert år skulle sætte en øvre økonomisk ramme for selskabernes aktiviteter, var det i Carl-Emil Larsens øjne et udtryk for embedsværkets generelle mistillid til kommunernes evne til at tage hånd om økonomien.

“Nu kan man så konstatere, at selskaberne sagtens kan klare sig uden statens hjælp,” tilføjer han.

Men, som han også erkender, så har det naturligvis aldrig været meningen, at forsyningsselskaberne skulle opbygge formuer på halve milliarder. Danva stiller dog spørgsmålstegn ved opgørelsen fra Forsyningssekretariatet. Det er langt fra altid tilfældet, at man hos selskaberne opkræver det beløb, som prisloftet giver dem mulighed for. Og dermed kan kundernes reelle merudgift være langt lavere.

Det ændrer dog ikke på, at reglerne giver selskaberne mulighed for at opkræve effektiviseringsgevinsterne med tilbagevirkende kraft. Her dog med den forskel, at man kun kan opkræve beløb to år tilbage i tiden, mens allerede opkrævede gevinster kan beholdes i fire år.

Derfor håber Danva, at en konsekvens af revisionen af vandsektorloven bliver, at fristen i begge tilfælde fastsættes til fire år, så pengene kan blive længst mulig tid i borgernes lommer. 

“Det er altså ikke sådan, at selskaberne har 538 millioner kroner liggende i cigarkasser rundt omkring i landet,” siger Carl-Emil Larsen.