34 år efter sin ansættelse i Falck har Jesper Ingeman-Petersen nu sagt sin stilling op.
I stedet starter han per 1. august i en ny-opslået stilling som beredskabschef i Gribskov Kommune, hvor han blandt andet får ansvaret for brandvæsenet, affaldsområdet og herunder Gribskov Kommunes to genbrugsstationer.
Det skriver han i et opslag på Linkedin.
Jesper Ingeman-Petersen glæder sig til at indtræde i den nye rolle, fortæller han i en pressemeddelelse fra Gribskov Kommune.
”Jeg glæder mig meget til at stå i spidsen for at drive et robust og handlekraftigt kommunalt beredskab. Det bliver en stor og spændende opgave at skabe et unikt brandvæsen i en unik kommune,” siger han i pressemeddelelsen.
Jesper Ingeman-Petersen kommer fra en stilling som Drifts- og Servicechef i Falck og har mange års erfaring fra virksomheden, blandt andet som stationsleder.
- Her er otte bud på Sundhedsministeriets næste departementschef
- Vraget ordfører er stadig i chok efter folketingsexit: "Jeg har ikke engang lyst til at gå Caminoen"
- K-næstformand går i rette med bagland: Ikke en borgmesteropgave at forhandle regering
- Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang
- Eksperter afviser kommuners forklaring i sag om ulovlige anbringelser

















