Handicaporganisation: Jorden kalder KL

Thorkild Olesen 
Formand for Danske Handicaporganisationer

Jeg vil gerne slå fast, at handicaporganisationerne går ind for, at der skal ske forenklinger af voksenbestemmelserne i serviceloven. 

Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

I en artikel her i Altinget onsdag den 21. januar 2015 kommenterede formanden for KL’s social- og sundhedspolitiske udvalg, Thomas Adelskov (S), socialminister Manu Sareens (R) beslutning om at stoppe reformen af voksenbestemmelserne i serviceloven. Det fremgik i artiklen, at Thomas Adelskov fandt, at handicaporganisationernes høringssvar til lovforslaget var en automatreaktion, og at vores høringssvar var udtryk for, at vi opfattede kommunerne som ondskaben fra en anden planet.

Jeg vil gerne slå fast, at handicaporganisationerne går ind for, at der skal ske forenklinger af voksenbestemmelserne i serviceloven. Udgangspunktet for disse forenklinger skal være borgerens behov for den rigtige, konkrete og individuelle behandling, ikke kommunernes økonomi eller behov for at være overformyndere for mennesker med handicap. Og det var netop kommunernes mulighed for at agere ud fra økonomiske og ufaglige, standardiserede hensyn, der medførte handicaporganisationernes modstand mod reformen.

Dermed er vi ved spørgsmålet om automatreaktion og om at leve på en anden planet. Thomas Adelskovs udsagn er, at kommunerne jo vil borgernes bedste, og at dette forslag ville give kommunerne bedre muligheder for at støtte borgerene. Det er jo ædle mål, som vi i handicaporganisationerne kun kan være glade for også er kommunernes mål. Men realiteterne er bare ikke sådan.

Hvad er realiteterne 
Når vi i pressen kan konstatere, at 12 kommuner har et serviceniveau på 0 timer for ledsagelse af beboere i botilbud. Når vi kan se, at Aarhus Kommune uden faglig begrundelse ændrer vurderingen af børn med handicap, så en langt større andel pludselig ikke kan behandles for hermed at kunne hæve brugerbetalingen for forældrene. Og når vi i handicaporganisationernes rådgivninger oplever, at kommunerne giver afslag på it-hjælpemidler, med henvisning til at borgeren jo bare kan blive fritaget for digital kommunikation med det offentlige. Ja, når vi oplever disse og mange flere udtryk for kommunal økonomitænkning og formynderi over for borgerne, må jeg konstatere, at handicaporganisationernes modstand mod socialministerens reform bygger på evidens. Mennesker med handicap oplever det her hver dag.

Handicaporganisationernes reaktion på ministerens reform er altså et udtryk for, at vi i dagligdagen ikke oplever de gode hensigter, som Thomas Adelskov udtrykker. Og vi tror simpelthen ikke på, at denne påtænkte reform vil få kommunerne til at tænke mere på borgeren og mindre på økonomien, end man gør i dag.

I handicaporganisationerne tror vi, at kommunale sagsbehandlere gerne vil finde de bedste løsninger for de borgere, de skal hjælpe. Vi tror ikke, at økonomistyringen og formynderiet i sagsbehandlingen skyldes sagsbehandlerne. Den skyldes den politiske og administrative ledelse i kommunerne. Serviceniveauer er en politisk beslutning.

Så når vi oplever så store forskelle på det, Thomas Adelskov siger, og virkeligheden for mennesker med handicap, må jeg konstatere, at det er korrekt, at kommunalpolitikere og embedsmænd i KL lever på den anden planet, Thomas Adelskov omtaler. Jeg må også spørge mig selv, om KL bor på planeten sammen med socialministeren og Socialministeriet. Handicaporganisationerne og borgere har mange gange fortalt både minister og ministerium, at der er meget stor forskel på den lovgivningsmæssige teori og virkeligheden for borgerne. Alligevel fremkom minister og ministerium med et lovforslag, der kun tog hensyn til forenklinger og økonomistyring for kommunerne. Minister og ministeriums udgangspunkt var lige så ædelt som Thomas Adelskovs, nemlig borgernes bedste.

I handicaporganisationerne er vi parat til en reel dialog om forenklinger af voksenbestemmelserne. Vi har fokus på, at forenklingerne ikke må gå ud over retssikkerheden for borgerne, og vi har fokus på det, DJØF’ere kalder transaktionsomkostninger, dvs. den rigtige sagsbehandling til de rigtige sager og den rigtige afgørelse i første omgang - frem for lange ankesager. Vi har også fokus på, at kommunerne har de rigtige incitamenter til at træffe afgørelser, så det ikke er økonomi, men faglighed, der er i centrum.

Men for at vi kan få den dialog, må vi være på samme sted. Jorden kalder KL og minister: Vi er klar, når I kommer ned til os.