Hegelund og Mose: Talfabrik i en Trumptid

MANDAGSTRÆNEREN: Mens kommentatorer raser, bør forsigtige Danmarks Statistik tune ind på ny medievirkelighed. Foreløbig nøjes talfabrikken med en omvendt Trump og bruger Twitter til at udbrede kendsgerninger, mens offensive kolleger i Holland laver tal-tv.

Ny opgørelsesmetode viser, at væksten i Thornings regeringsperiode var højere end hidtil antaget. 
Ny opgørelsesmetode viser, at væksten i Thornings regeringsperiode var højere end hidtil antaget. Foto: Keld Navntoft / Scanpix
Susanne HegelundPeter Mose

Samme dag, som den postfaktuelle Twitter-forfører Donald Trump lod sig indsætte som USA's 45. præsident, gik Danmarks Statistik på Twitter med en faktuel oplysning: Hver gang Danmark køber for en krone i USA, sælger vi for mere end tre kroner til amerikanerne.

Umiddelbart en banal opsummering af handelstallene for de to lande, hvis det ikke lige var, fordi Twitter-foretagsomheden illustrerer, at den forsigtige statistikinstitution søger bredere ud end hidtil med sit arsenal af kendsgerninger som medicin mod den postfaktuelle syge.

I en usikker tid, hvor løgnen kan synes at få politisk fodfæste, er Danmarks talfabrik – siden 1850 en af demokratiets støttepiller – langsomt i gang med at modernisere sin måde at kommunikere på. Danmarks 14. rigsstatistiker i kongerækken, Jørgen Elmeskov, har ikke selv indtaget Trumps foretrukne medie, Twitter, endnu, og talfolkene har med 9.916 følgere på Danmarks Statistiks Twitterprofil stadig milelangt op til USA's præsidents over 22 millioner følgere.

Prinsessenavne og Oscar-uddelinger
Den nørdede institution på det ydre Østerbro er dog så småt begyndt at tænke i det, der i journalist-jargon hedder nyhedskroge: Talknuserne tvister tal fra hylderne i forhold til aktuelle begivenheder. Da Kongehusets prinsesse Athena for nylig fyldte fem, var det en krog til på næsten Se & Hør-vis at divertere med statistikker om, hvordan royale børnenavne påvirker danske nybagte forældre.

Også Oscar-nomineringer kan Danmarks Statistik lave en aktuel vinkel på: ”Under sandet” blev den femte danske nominerede film på blot syv år, men Oscar-succes er ikke ensbetydende med, at danskerne stormer i biografen, kunne talnørderne meddele efter at have været en tur i arkiverne.

Med det tilstræbte nyheds-mindset kan det derfor undre, at talknuserne er kommet galt af sted i mediemøllen med bidske kommentarer som, at Danmarks Statistik stjal valgsejren fra Helle Thorning-Schmidt, og at der er tale om en demokratisk skandale. Kommentatorkorpset er i oprør. Med et par måneders forsinkelse har man opdaget, at Danmarks Statistik i efteråret – diskret, kan man roligt kalde det – havde opjusteret dansk økonomi med tilbagevirkende kraft.

De kontrafaktiske historieskrivere er straks gået i gang: Havde Danmarks Statistik leveret de samme væksttal før valget i 2015, havde Lars Løkke måske slet ikke vundet? En reform-amok socialdemokratisk regering behøvede måske ikke at have generet sine kernevælgere så meget, som den gjorde? Og hvad gør VLAK-regeringen nu for at holde liv i sin egen reformdagsorden, når det tilsyneladende går bedre med væksten end hidtil troet, hr. statsminister?

Altinget var blandt de relativt få medier, der efter et par uger fangede sidstnævnte pointe i det svært forståelige nyhedsbrev fra Danmarks Statistik, uden at historien af den grund greb om sig.

Det var jo varslet i 2014!
Det i sig selv postfaktuelle januar-efterspil viser de mere eller mindre misforståede fortolkningsslagsmål, der kan opstå, når Danmarks Statistik ikke proaktivt griber dagsordenen og i tide og tydeligt – måske ligefrem med breaking-gult – forklarer omverdenen, hvad der er op og ned, når institutionen reviderer nationalregnskabet og med et pennestrøg gør Danmark næsten 42 milliarder rigere.

Hvordan og hvorfor tallene ændrede sig – det gjorde man ikke meget ud af at fortælle om. De nye regnskabsprincipper var jo allerede varslet i 2014! Så hvorfor ulejlige omverdenen igen, da Danmarks Statistik meldte de endelige væksttal ud i november 2016?

Det nærmeste interessentlandskab bestående af bank-og universitetsøkonomer og andre specialister noterede sig meddelelsen, men – formentlig grundet statistikmiljøets ultraforsigtige informationsnormer – blev tallene ikke pakket ind i en analytisk ramme, der gav stå-på-muligheder for journalister uden det store økonomiske kendskab og med indsigt i revisionspraksis.

Statistikfolkene afholdt sig også fra at plante nyheden til et stort landsmedie for dermed selv at vinkle og styre fortolkningsrammen. Den slags plantøraktiviteter er der ikke tradition for i en relativt støvet institution, der allerede havde eksisteret i 96 år, da 70-årige Trump blev født: Spin vil stride mod den form for ordentlighed, der præger talinstitutioner af statistikbankens kaliber: Hverken regering eller pressefolk skal have et tvistet forspring. Alle skal informeres på én gang, når de store tal lægges frem. Læseren? Skal helst være økonom, synes tanken at have været bag udsendelsen af det uforståelige nyhedsbrev.

I gang med at flytte sig
Jørgen Elmeskov, der har en fortid på en høj post i OECD, er trods miseren faktisk i gang med langsomt at ændre det mediemæssige åndedræt i sin organisation. Det er en balancegang: Går man for hurtigt frem i sin iver efter at håndtere den nye medievirkelighed, gør man sig sårbar: En for frisk fortolkning af tallene, kan få troværdigheden – talfabrikkens DNA – til at erodere. Straks vil der sidde en økonom et eller andet sted og klandre fortolkningen.  

På den anden side er der taget en række organisatoriske initiativer, der skal fremme institutionens synlighed: En tværgående analyseafdeling skal på tværs af munkecellerne i den store statistikfabrik sammen med kommunikationsafdelingen skabe talmæssigt velfunderede historier, som når bredere ud end de sædvanlige interessenter i den professionelle talknækkerverden. Danmarks Statistik vil angiveligt – på trods af den kommunikativt famlende lancering af efterårets topnyhed – gerne dele godbidderne af statistisk viden. 

Da regeringen forleden meldte ud, at det er ok at opføre studieboliger i containere og barakker, gik der ikke mange øjeblikke, før Danmarks Statistik var på Twitter med fakta om, hvor få kollegieværelser der siden 2010 er bygget i Danmarks universitetsbyer sammenholdt med den eksplosive vækst i antallet af studerende. Kort sagt, supplerende fakta til almindelig oplysning.

Næste store skridt for Danmarks Statistik i den faktabelastede medieverden? Vel at få kommunikationsmæssigt fokus på de svært fortalte, tungere, men vigtige historier, der rækker ud over kongehus og Oscar-uddeling.

Hollænderne langt foran
Institutionen er slet ikke kommunikationsgearet som sin hollandske pendant, Centraal Bureau voor de Statistiek, der ikke bare har en tidssvarende hjemmeside, men også stort tv-studie, så tidens tal kan kommenteres.

Skønt talnørderne på Østerbro sidder på unikt talmateriale, der kunne bidrage i mangen en debat, er det med at tage knoglen og udøve proaktivt mediearbejde tilsyneladende også fortsat uden for rammerne af den hæderkronede institutions selvforståelse. Der skal fortsat stå en ophøjet aura af eksklusivitet om Danmarks Statistik, mens en anden offentlig formidler, Danmarks Radio, siden starthalvfemserne har været på en rejse hen mod at folkeliggøre det tidligere så højtravende nyhedsstof.

Ikke desto mindre er der grund til at holde øje med talinstitutionens medierejse, der netop i en postfaktuel tid er vigtig. Ud over Twitter tester statistikerne lige nu mulighederne på Facebook uden dog endnu helt at have fanget Facebooks lette pen.

At gå lige så vidt som sin hollandske kollega, fra hvis tv-studie over-talknuserne kommunikerer løs, forekommer p.t. at være en svær fremtidsdrøm for rigsstatistikeren. Kommunikation koster, men hvis Danmarks Statistik som minimum vil sætte sig i omgivelsernes sted og tage ”breaking-brillerne” på, når der er ”vigtigt nyt” næste gang – og ikke regne med, at vi kan huske nyhedsbrevet fra 2014 – vil institutionen allerede være nået et stykke vej.

TV 2 News skal dog næppe forvente, at folkestyrets øverste talmand byder sig til som ny mediedarling på linje med alskens cheføkonomer. Dermed er chancen – henholdsvis risikoen – for, at Elmeskov ender som en ny Steen Bocian, lille.


Rådgiver-og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. I marts udkommer ”Flyt magten”. Se www.hegelundmose.dk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00