Bliv abonnent
Annonce
Om  
Mia Nyegaard
Katrine Kildgaard Nielsen
Christopher Røhl

Her er Radikales udvalgsposter i København

Mia Nyegaard (R) skifter socialborgmesterkæderne ud med kultur- og fritidsborgmesterkæderne.
Mia Nyegaard (R) skifter socialborgmesterkæderne ud med kultur- og fritidsborgmesterkæderne.Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
28. november 2021 kl. 09.35

Seks borgerrepræsentanter fra Radikale på Københavns Rådhus er det blevet til.

Det oplyser partiets lokalafdeling i en pressemeddelelse.

Radikale har opnået det bedste valgresultat i kommunen nogensinde med 11,9 procent af stemmerne. De går dermed fra fem til seks mandater i Borgerrepræsentationen. De seks valgte består af tre nyvalgte og tre gengangere.

De erfarne borgerrepræsentanter tæller Mia Nyegaard, Christopher Røhl og Mette Annelie Rasmussen, mens Katrine Kildgaard, Emil Sloth Andersen og Emil Moselund er valgt ind for første gang.

To borgerrepræsentanter fra den nuværende gruppe fortsætter ikke i den nye periode. Det gælder Jes Vissing Tiedemann, der ikke er blevet genvalgt, og Tommy Petersen, der ikke er genopstillet.

Kultur og fritid

Spidskandidaten, nuværende socialborgmester Mia Nyegaard, bliver politisk leder for konstitueringen og kan samtidig se frem til at få nøglerne til kultur- og fritidsborgmesterkontoret, som hun overtager fra Franciska Rosenkilde (Å).

"Jeg glæder mig til at sætte mig i spidsen for gøre endnu mere for kulturen og fritiden i København – for vi skal på alle måder udnytte at København er et kulturelt kraftcenter," fortæller den kommende kultur- og fritidsborgmester.

Gruppen har samtidig konstitueret Christopher Røhl som gruppeforperson. Han skifter sin plads i beskæftigelses- og integrationsudvalget ud med en plads i økonomiudvalget, og beholder samtidig sin plads i kultur- og fritidsudvalget.

Posten som politisk ordfører skal de næste fire år varetages af Emil Moselund, der derudover bliver medlem af beskæftigelses- og integrationsudvalget i stedet for Christopher Røhl.

Katrine Kildgaard får plads i sundheds- og omsorgsudvalget og socialudvalget. Hun overtager pladserne fra afgående Tommy Petersen og fra Mia Nyegaard.

Emil Sloth Andersen bliver repræsentant i børne- og ungdomsudvalget i stedet for Jes Vissing Tiedemann.

Mette Annelie Rasmussen beholder sin plads i teknik- og miljøudvalget.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026