Bliv abonnent
Annonce
Om  
Susan Bjerregaard
Helle Moesgård Adelborg

Hvidovre Kommune finder ny direktør

29. marts 2017 kl. 12.58

Konstitueret direktør for Børn og Velfærd i Hvidovre Kommune, Susan Bjerregaard, bliver fra 1. april fastansat i stillingen, som hun har været konstitueret i siden august 2016.

Det skriver Hvidovre Kommune i en pressemeddelelse.

Susan Bjerregaard overtog direktørstolen for Christine Brochdorf, der forlod Hvidovre til fordel for kommunaldirektørposten i Furesø Kommune. 

"Det glæder mig meget, at det blev Susan Bjerregaard, der nu kan sætte sig i stolen som Hvidovre Kommunes nye direktør for Børn og Velfærd. Jeg har siden Susans start i Hvidovre haft et godt samarbejde med hende, og vi har i fællesskab skabt mulighed for at etablere tidlige indsatser på børneområdet med gode resultater til følge," siger borgmester i Hvidovre Kommune, Helle Adelborg (S).

56-årige Susan Bjerregaard er uddannet socialpædagog. Hun har været ansat i Hvidovre Kommune siden 2011, hvor hun først var børne- og familiechef, og i en periode har Susan Bjerregaard været chef for kommunens handicap- og psykiatriområde. Før sin ansættelse i Hvidovre Kommune har Susan Bjerregaard tidligere blandt andet arbejdet i Gladsaxe og Københavns Kommune. 

Susan Bjerregaard bliver for fremtiden en del af den tre-personers direktion, som efter 1. maj 2017 skal være med til at implementere en ny centerstruktur i Hvidovre Kommune. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026