Indvandrere på kontanthjælp skal tvinges til at lære dansk

Det lugter lidt af diskrimination, sådan som det er formuleret.
Finn Sørensen (EL)
Socialordfører
Det skriver regeringen i sit udspil om integrationspålægget:
Der bliver igangsat et forsøg med integrationspålæg, hvor kommunen pålægger indvandrere (tredjelandsstatsborgere) på kontanthjælp, der har svært ved at
opnå tilknytning til det danske arbejdsmarked, at lære dansk
Derfor er regeringen klar med et såkaldt "integrationspålæg", som betyder, at kommunerne kan kræve, at indvandrere i kontanthjælpssystemet, der har svært ved at få et arbejde, lærer dansk.
Det fremgår af regeringens udspil til en kontanthjælpsreform, der mandag 25. februar blev præsenteret af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, uden hun dog kom ind på det nye pålæg.
"Mennesker, der typisk har svært ved at integrere sig, har store udfordringer med at komme ind på arbejdsmarkedet. Det gælder f.eks. en stor del af indvandrerkvinderne, der ender på kontanthjælp i mange år i træk," siger Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, til Altinget.dk.
For nylig kom det frem, at ud af de 24.000 personer, der har været på kontanthjælp i mere end 10 år ud af de seneste 15 år, er knap 6.000 indvandrerkvinder.
Det svarer til 25 procent af alle på kontanthjælp, selvom indvandrerkvinderne fra ikke-vestlige lande kun udgør 3,4 procent af den samlede befolkning mellem 16 og 64 år. Både forskere og politikere har kaldt tallene for en falliterklæring for det danske kontanthjælpssystem.
"Et integrationspålæg er et redskab til at hjælpe denne gruppe med at blive integreret. Reformen skal hjælpe alle. Ingen skal sidde fast i systemet uden at få hjælp. Jo tættere de kommer på arbejdsmarkedet, jo nemmere er det at blive integreret," siger Leif Lahn Jensen, der påpeger, at detaljerne i integrationspålægget fortsat skal diskuteres yderligere.
Et lignende pålæg om uddannelse har jobcentrene i dag over for unge kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 24 år, der er i stand til at tage en uddannelse på ordinære vilkår.
Det betyder, at den unge selv skal finde en uddannelse, søge optagelse og gennemføre den. Men hvis den unge uden rimelig grund ikke overholder pålægget, kan kommunen standse kontanthjælpen.
Regeringen vil med sit udspil gøre uddannelse til et krav for alle under 30 år, der vurderes at være uddannelsesparate.
Lugter af diskrimination
Enhedslisten er meget forbeholden over for regeringens forslag om et integrationspålæg.
"Vores holdning afhænger af, hvordan det bliver administreret. Hvis pålægget bliver ligesom det almindelige uddannelsespålæg, så er vi imod det. Vil man så tage kontanthjælpen fra indvandrere, hvis de ikke kan gennemføre et danskkursus?" spørger Finn Sørensen, der er Enhedslistens socialordfører, og fortsætter:
"Men det er klart, at regeringen vil stramme kursen over for indvandrere. Pålægget risikerer at blive brugt som en spareøvelse og skabe flere problemer, end det løser. Det er ufatteligt, at en socialdemokratisk beskæftigelsesminister er talerør for en tankegang, om at alt kan løses med pisk og tvang."
Hvordan har du det med, at man vil stille særlige krav til en særlig gruppe af personer?
- Her er otte bud på Sundhedsministeriets næste departementschef
- Vraget ordfører er stadig i chok efter folketingsexit: "Jeg har ikke engang lyst til at gå Caminoen"
- K-næstformand går i rette med bagland: Ikke en borgmesteropgave at forhandle regering
- Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang
- Eksperter afviser kommuners forklaring i sag om ulovlige anbringelser


















