KL revser SVM for at fastholde Arne-besparelser på jobcentre

Inden SVM for alvor går i gang med at bane vejen for besparelser på jobcentrenes beskæftigelsesindsats for tre milliarder kroner, skal de selv samme jobcentre spare godt 800 millioner kroner for at finde penge til at betale for den såkaldte Arne-pension.
Det stod klart tirsdag, hvor regeringen fremlagde et foreløbigt lovkatalog. Her et af de første punkter på den nye beskæftigelsesministers arbejdsprogram at fremlægge et lovforslag, der udmønter en spareaftale forligskredsen (S, SF, EL og DF red.) bag Arne-reformen indgik i sommer.
I juni indgik S-regeringen sammen med de øvrige partier bag forliget om tidlig tilbagetrækning (SF, EL og DF) en aftale om besparelser på jobcentre og beskæftigelsesindsatsen, der skal sikre 760 millioner kroner til finansiering af Arne-pensionen.
Tidligere er der indgået aftale om besparelser for omkring 350 millioner kroner, så der samlet skal spares 1,1 milliarder kroner på beskæftigelsesområdet for at finansiere aftalen om tidlig tilbagetrækning.
Mindre vejledning og opkvalificering, mere virksomhedspraktik og ordinær uddannelse
Tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering skal ikke længere tælle med som ret- og pligttilbud eller til at opfylde det lovpligtige mål for kommunernes beskæftigelsesindsats.
Samlet set vil det give en besparelse på 380 millioner kroner.
Administration skæres og forenkles
Udgifterne til jobcenterdrift skal nedbringes med 235 mio. kr. fra 2024. Kommunerne bliver inddraget i udmøntningen af besparelsen.
A-kasserne får ansvaret for dagpengemodtagerne de første tre måneder
Dagpengemodtagerne kan nøjes med én type af samtaler i deres a-kasse med fokus på job. Samtidig bliver de lovpligtige samtaler for gruppen reduceret fra ni til seks. De tre første i a-kassen, og de tre sidste i jobcenteret. Samlet set finder aftalepartierne 150 millioner kroner på den måde.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- B 106 At skabe mulighed for dispensation fra kommunernes anlægsloft (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)Fremsat
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- Stor rundspørge: Borgmestre på stribe vil prioritere socialområdet i økonomiaftale
- S-formænd: Sundhedsrådene kan blive et nyt værn mod mistrivsel blandt børn og unge
- KL ser mørke skyer over treparten: ”Jeg er oprigtigt talt bekymret”
- En stribe partiledere blev væk, da Ældre Sagen jagtede løfte om omsorgsgaranti




























