KL: Udbudsloven er kommet godt fra start

Af Thomas Kastrup-Larsen
Formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg

Da arbejdet med en dansk udbudslov blev indledt i 2013, var regeringen og KL enige om, at der manglede klarhed om, hvordan EU-direktivet skulle fortolkes. Den manglende klarhed skabte tiltagende frustrationer for såvel ordregivere som tilbudsgivere.

Et nyt direktiv var en nærliggende anledning til at implementere EU-retten på en ny måde i Danmark.

Loven virker på centrale stræk
KL deltog i udbudslovsudvalget og arbejdede for en indkøbslovgivning, hvor det forretningsmæssige kunne træde i forgrunden og de juridiske knæbøjninger (mere) i baggrunden.

Men rammen for udbudsloven er og bliver EU-direktivet. Og da direktivet fortsat er omfattende og kompliceret, kan man ikke komme uden om, at loven også er det med sine 199 paragraffer.

Der har derfor forståeligt nok været en række indkøringsvanskeligheder. ESPD’en har voldt problemer for særligt mindre og mellemstore tilbudsgivere. Og ordregivere bruger fortsat energi på at afdække, hvor de enkelte tjenesteydelser hører hjemme – herunder hvilke ydelser, der er underlagt lightregimet.

Udbudsloven nyder bred opbakning, og derfor er det også KL’s opfordring, at man fra politisk side er varsom med at operere på regelsættet, inden det har fået lov til at vokse og virke.

Thomas Kastrup-Larsen
Formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg

Men lidt forsigtigt konkluderet – og uden at være igennem alle børnesygdomme – har udbudsloven styrket et vigtigt fokus på markedsdialog og forretningsmæssig tænkning i offentligt indkøb. Det tør jeg også konkludere vel vidende, at det kan være svært at skelne mellem effekten af direktivændringerne og den nye implementeringsform.

Gode takter med udbudsloven
Vi har set en række positive bevægelser allerede det første år. Ordregivere og tilbudsgivere har på centrale stræk grebet de nye muligheder.

For det første har KL’s hovedmål været at fremme mere fleksible udbudsformer med fokus på dialog. Det nye direktiv lagde op til det samme, men der var på den anden side ikke fri adgang. Derfor var det vigtigt for KL at sikre en adgang, der ikke blot var en eksotisk undtagelse som førhen. Og det ser ud til at være lykkedes.

Kommuner og øvrige offentlige ordregivere har grebet de udvidede muligheder for dialog og forhandling med leverandører. Nyeste opgørelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at de fleksible udbudsprocedurer – udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog – oftere bliver anvendt i Danmark end i Sverige og andre EU-lande. Det er glædeligt.

For det fremtidige offentlig-private samspil er det afgørende, at leverandørens viden om markedet og input til løsninger kommer stærkere i spil i alle faser af indkøbet. Og at myten om at ordregivere ikke må tale med potentielle leverandører punkteres.

Begge parter giver over for KL udtryk for, at udbud med forhandling – brugt rigtigt – giver bedre og billigere løsninger for alle parter.

For det andet glæder det KL, at ophævelse af annonceringspligten for mindre kontrakter uden grænseoverskridende interesse har virket efter hensigten. Målet var netop at gøre mindre indkøb nemmere og billigere ved at indføre større fleksibilitet i indkøb af varer og tjenesteydelser under EU’s tærskelværdier.

Lempelse af annonceringspligten var et punkt, hvor leverandører og ordregivere var enige om, at der var behov for mindre procestunge udbud. Der var imidlertid stor usikkerhed om, hvordan annonceringspligten skulle implementeres for at overholde EU’s ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincipper. Det har så tidligere ført til forholdsvist procestunge udbud, som på mange måder mindede om udbud over tærskelværdien af frygt for klagesager.

Men den nye mulighed for at ordregivere kan undlade at foretage annoncering af indkøb på en værdi under cirka 1,5 millioner kroner for almindelige tjenesteydelser og varekøb er i stort omfang blevet anvendt. Opgørelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at antallet af udbud under tærskelværdierne i 2016 er lavere end i 2015.

I 2015 gennemførte kommunerne 487 udbud under tærskelværdierne. Det tal er faldet til 188, når man fremskriver antallet af annoncerede udbud i 2016. Det konkluderende Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i Status for offentlig konkurrence fra december 2016. Det er et markant fald – også hvis man ser bort fra, at 2015 kan have været et særligt år op til ikrafttrædelse af nye regler på området.

Lad regelsættet virke først
Regeringen har lagt op til at gennemføre en samlet evaluering af udbudsloven i 2020. I KL mener vi, at det er en passende tidshorisont, da lovgivningen først bliver fuldt indfaset i 2018.

Frem til 2020 skal vi naturligvis følge op på, om potentialet i det nye danske regelsæt bliver udnyttet til fulde. Og vi skal løbende vurdere, om vejledningsindsatsen er tilstrækkelig. Udbudsloven nyder bred opbakning, og derfor er det også KL’s opfordring, at man fra politisk side er varsom med at operere på regelsættet, inden det har fået lov til at vokse og virke.