Bliv abonnent
Annonce
Om  
Klaus Bondam
Rasmus Prehn

Klaus Bondam kårer årets cykelskole

11. oktober 2018 kl. 13.46

Ejerslykkeskolen i Odense får Cyklistforbundets pris Årets Cykelskole 2018. Det skriver forbundet i en pressemeddelelse. 

Juryen begrunder valget med skolens strukturerede og målrettede arbejde med at få flere børn til at cykle, blandt andet ved at tilbyde cykelskole som valgfag samt sommercykelskole den første uge af skolernes sommerferie. Skolen har derudover renoveret og udvidet skolens cykelparkering og lavet cykelværksted, der også udlåner cykler, hjelme og en ladcykel.

"Det er meget inspirerende at se Ejerslykkeskolen arbejde så iderigt med at fremme cykling blandt skolens elever. Det gør en forskel, når skoler gør cyklen til en naturlig del af et aktivt børneliv. Børn cykler, når de voksne skaber mulighederne," siger direktør i Cyklistforbundet Klaus Bondam og uddyber "At kunne cykle giver børn frihed, oplevelser og selvtillid. Daglig cykelmotion giver også sunde børn, der lærer bedre i skolen. Vi håber, at vi med prisen kan inspirere andre skoler, forældre og lokalsamfund til at sætte cykelglæde, aktive transportvaner og sikre skoleveje på dagsordenen i eget lokalområde." 

Juryen består udover Bondam af blandt andre MF og transportordfører Rasmus Prehn (S), by- og kulturrådmand i Odense Kommune Jane Jegind (V), bestyrelsesmedlem i DGI Annette Vilhelmsen samt transportdirektør i Dansk Industri, Michael Svane.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026