
Efter knap et år i Komponents bestyrelse er Lone Lyrskov nu udpeget som næstformand.
Hun overtager posten fra Per Bonvig Christensen, der træder tilbage efter 20 år som næstformand.
Det skriver Komponent i et opslag på LinkedIn.
"Med stor indsigt og forståelse for de forandringer og udfordringer, som kommunerne står overfor, så har Komponent en vigtig rolle og er en vigtig aktør i forhold til rådgivning, kompetenceudvikling og efteruddannelse af medarbejdere og ledere på alle niveauer. Det er et unikt fællesskab," lyder det fra Lone Lyrskov.
Til daglig er Lone Lyrskov kommunaldirektør i Silkeborg Kommune, hvilket hun har været siden 2015.
I august 2024 blev hun valgt som formand for Kommunaldirektørforeningen, og hun fik dermed også en plads i Komponents bestyrelse.
Udover næstformand Lone Lyrskov består bestyrelsen også af formand Kristian Vendelbo, repræsentanter fra KL's direktion, kommunerne og deres samarbejdspartnere.
- Her er otte bud på Sundhedsministeriets næste departementschef
- Vraget ordfører er stadig i chok efter folketingsexit: "Jeg har ikke engang lyst til at gå Caminoen"
- K-næstformand går i rette med bagland: Ikke en borgmesteropgave at forhandle regering
- Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang
- Eksperter afviser kommuners forklaring i sag om lovbrud på børneområdet




















