Kora: Flest unge i yderområder får en ungdomsuddannelse

Rigtig mange af dem, der vokser op i yderkommuner, flytter siden ind til de større byer for at få en videregående uddannelse eller job. Og de vender sjældent hjem til fødeegnen bagefter.
Kurt Houlberg og Christophe Kolodziejczyk
KORA
Skriv til debat@altinget.dk
Af Kurt Houlberg og Christophe Kolodziejczyk
KORA
Danmark har i mere end 10 år haft en national målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Regeringen har aktuelt planer om at ændre målsætningen til 90 procent af en årgang, men uanset om målsætningen er 90 eller 95 procent af en ungdomsårgang, så går det trægt med at nå målstregen.
Fremskrivningerne i Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel peger godt nok på, at 92 procent af den årgang, der forlod folkeskolens 9. klasse i 2015, vil opnå mindst en ungdomsuddannelse inden 2040.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- B 106 At skabe mulighed for dispensation fra kommunernes anlægsloft (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)Fremsat
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- #dkpol: Mette Frederiksens formel virker ikke længere
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager
- Poul Madsen: En højere spærregrænse vil være en katastrofe for demokratiet
- Rigsrevisionen skyder igen mod kritisk kommune i sag om lovbrud på børneområdet























