Lektor: Prins Joachims flaghilsen er en elegant udført politisk balletdans

Forsvaret og Kongehusets parløb

Intet illustrerer dog Kongehusets politiske karakter klarere end forbindelsen til Forsvaret. Allerede i 1600- og 1700-tallet fungerede de danske konger som de væbnede styrkers øverstkommanderende og var ofte personligt til stede på slagmarken.

I nyere tid er rollen blevet mere ceremoniel, men Kongehusets selvforståelse er stadig tæt forbundet med koblingen imellem de fremtrædende royale medlemmer og Forsvaret. Både Frederik IX, Frederik X og prins Joachim har gjort karriere inden for forskellige områder i Forsvaret, og forbindelsen mellem Kongehuset og Forsvaret har altså dybe historiske rødder og er en vigtig del af monarkiets identitet.

Samarbejdet indebærer, at Forsvaret i stigende grad låner autoritet fra Kongehuset.

Jannek K. Sommer
Lektor i forbrugerkultur og royal branding, Syddansk Universitet

Medlemmer af kongefamilien har traditionelt gjort tjeneste i uniform, deltaget i øvelser og markeret sig ved officielle ceremonier til ære for veteraner og udsendte. Disse lejligheder har fungeret som fotomuligheder for pressen, men også som officielle PR-fotosessioner for Kongehuset.

Derudover medvirker de royale også af og til i større filmproduktioner. Dokumentarfilmen fra 2007 om daværende kronprins Frederiks optagelse og tid i Frømandskorpset er i denne kontekst især interessant.

Dokumentaren er mere end et personportræt; den fungerer samtidig som reklame for Forsvaret som en arbejdsplads, hvor man kan udfordres, udvikle sig og blive del af et større fællesskab.

På den måde må filmen nødvendigvis også læses som tidlig arbejdsgiverbranding, hvor Kongehuset mere eller mindre indirekte bidrager til at styrke Forsvarets image og rekrutteringsgrundlag. Kongehusets video om Kronprins Christians REX-tur i foråret tjener samme formål.

Kongelig autoritet til låns

Den seneste flaghilsenvideo med prins Joachim skal ses som en forsættelse af udviklingen mod et mere politisk toneangivende kongehus. Men samarbejdet imellem de to institutioner er symbiotisk.

Formidlingssamarbejdet indebærer, at Forsvaret i stigende grad låner autoritet fra Kongehuset, og Kongehuset styrker samtidig sin egen position ved at tage del i statens værdikommunikation.

Kongehusets neutralitet risikerer gradvist at blive udhulet.

Jannek K. Sommer
Lektor i forbrugerkultur og royal branding, Syddansk Universitet

Videoen er effektiv og skarp i sin kommunikation. Den kombinerer institutionel autoritet med personlig troværdighed, og mindeordene leveres ikke alene af et kendt royalt ansigt, men af en person, som er fagligt forankret i forsvarsområdet. Meritter, som ikke blot giver videoen den nødvendige alvor, men også en gennemgribende aura af integritet.

Forsvaret har igennem flere år produceret videoer og billedmateriale i forbindelse med Flagdagen. Tidligere var det ofte politikere eller værnschefer, der stod for de officielle hilsner. Men kommentarsporet på Forsvarets Facebook-side afslører, at danskerne ikke har stor sympati for det politiske engagement, som ofte tolkes som selvpromovering.

Prins Joachims medvirken i Forsvarets flaghilsen blev derimod øjeblikkeligt hilst velkommen, hvilket tydeligt understreger, at medlemmerne af kongefamilien besidder en unik platform, hvorfra de kan nå befolkningen.

Kongehuset risikerer at udhule sin neutralitet

Resultaterne taler for sig selv, men Kongehusets neutralitet risikerer gradvist at blive udhulet, hvis de royale gentagne gange anvendes som autoritets- og toneangivende støttesøjler for konkrete statslige dagsordener.

Når et medlem af kongefamilien deltager i en statslig kampagne med et stærkt værdiladet budskab, er det vanskeligt at se det som andet end en form for symbolsk politik.

Men netop fordi monarkiet repræsenterer en værdimæssig autoritet, kan det med fordel bruge sin politiske stemme endnu tydeligere på områder, hvor der er bred folkelig konsensus – som for eksempel på bæredygtighedsagendaen.

Klimakrise, grøn omstilling og miljøhensyn er allerede emner, hvor Kongehusets gør sig bemærket, men der er plads til langt større involvering.

Så selvom det kan være fristende at afvise Kongehuset som et anakronistisk levn, der ikke længere har en naturlig plads i et moderne demokrati, bør vi snarere se dets gradvise politiske opvågnen som en unik ressource, der ikke må spildes.

Prins Joachims seneste flaghilsen skal have ros. Den er et elegant udført stykke politisk balletdans, som tydeligt illustrerer, at Kongehuset kan tale præcist dér, hvor andre institutioner ikke formår at trænge igennem.