Ny arbejdspligt underminerer beskæftigelsesreform

I sidste uge måtte beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) undskylde og finde slettelakken frem, da det kom frem, at pæredanske adoptivbørn også er omfattet af den nye arbejdspligt, som ellers er målrettet flygtninge og indvandrere.

Men utilsigtede konsekvenser for adopterede er ikke den eneste udfordring.

Flere eksperter vurderer over for Mandag Morgen, at arbejdspligten er i direkte modstrid med den store beskæftigelsesreform, som regeringen lige nu forsøger at skubbe det sidste stykke over målstregen.

En reform, der udover at spare tre milliarder kroner har afbureaukratisering og frisættelse som hjørnesten.

Arbejdspligten, som skal være fuldt indfaset til sommer, er derimod dyr, bureaukratisk og vil ifølge Beskæftigelsesministeriets egne tal kun få 300 mennesker i arbejde.

"Det er et kæmpestort paradoks. Jeg har svært ved at forstå, hvad der driver motivationen for en så omkostningstung indsats med så lille en forventet effekt. Det ligner i høj grad signalpolitik," siger Jacob Nielsen Arendt, der er forskningsprofessor hos Rockwool Fonden, til Mandag Morgen. 

Kæmpe opgave for kommunerne

Op imod 22.000 ledige, primært kvindelige indvandrere og flygtninge med ikke-vestlig baggrund, forventes at blive omfattet af arbejdspligten, som blev aftalt i 2023 mellem SVM-regeringen, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti.

Det er en virkelig hård nød at knække, når vi samtidig skal spare tre milliarder på beskæftigelsesindsatsen.

Steen Christiansen (S)
Borgmester i Albertslund og formand for KL's arbejdsmarkedsudvalg

De skal som udgangspunkt fuldtidsaktiveres i nyttejob, hvor de eksempelvis skal vaske Duplo-klodser i børnehaven, følge ældre til frisør eller fjerne japansk pileurt fra Amager Fælled.

Arbejdspligten minder på mange måder om den nyttejobordning, som Mette Frederiksen (S) som beskæftigelsesminister i 2013 selv var med til at søsætte som et opgør med datidens udskældte pipfuglekurser og spaghettitårne.

Men hvor 1.000-1.200 årligt har været i nyttejob, vil 20 gange så mange være omfattet af den nye arbejdspligt.

Det er kort sagt en kæmpe bunden opgave for de kommuner, som ellers er blevet stillet frisættelse i udsigt.

"Arbejdspligten bryder med de logikker, der ellers hersker i beskæftigelsessystemet. Det er ikke en spareøvelse, tværtimod. Det kommer til at koste mere bureaukratisk bøvl. Og det er helt sikkert ikke frisættelse," siger Mathias Herup Nielsen, der er lektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet.