Mette Frederiksen
Kasper Sand KjærLokale kandidater starter kamp om Mette F's folketingskreds
Der er lagt op til intern kamp om Mette Frederiksens plads i Ballerupkredsen.
Det sker i forbindelse med den socialdemokratiske formands kredsskifte til Aalborg, hvor Ballerupkredsens kandidatudvalg har peget på Kasper Sand Kjær som hendes efterfølger.
Men han bliver nu udfordret af to lokale kandidater. Det skriver Ballerupbladet.
To af de fravalgte kandidater Musa Kekec og Charlotte Holtermann har nemlig meldt sig tilbage i kampen ved at skaffe 25 underskrifter hver, og de lægger dermed op til kampvalg på repræsentantskabsmødet 17. april.
Det er to lokalt forankrede kandidater, som nu tager kampen op mod den unge Kasper Sand Kjær.
Musa Kekec sidder i kommunalbestyrelsen i Ballerup og er formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, og Charlotte Holtermann er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Ballerup.
Kasper Sand Kjær er tidligere DSU-formand og har arbejdet som ungdomskonsulent i LO. Han er desuden tidligere formand for Dansk Ungdoms Fællesråd.
Mette Frederiksen meddelte sit pludselige kredsskifte fra Ballerup til Aalborg i midten af marts.
- Her er otte bud på Sundhedsministeriets næste departementschef
- Vraget ordfører er stadig i chok efter folketingsexit: "Jeg har ikke engang lyst til at gå Caminoen"
- K-næstformand går i rette med bagland: Ikke en borgmesteropgave at forhandle regering
- Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang
- Eksperter afviser kommuners forklaring i sag om lovbrud på børneområdet



















