Overblik: Her er de 33 punkter i den nye aftale om folkeskolen

Lokale beslutninger om bevægelse i skolen
Det skal være op til lokale beslutninger på den enkelte skole at bestemme, hvordan og i hvilket omfang motion og bevægelse skal indgå i undervisningen. Forligskredsen er derfor enig om at afskaffe det centrale krav om, at eleverne skal have motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.

Afskaffelse af krav om lektiehjælp
Partierne vil afskaffe kravet om lektiehjælp og faglig fordybelse. 

Afskaffelse af krav om fuld kompetencedækning i indskolingen
Partierne bag aftalen vil afskaffe målsætningen om fuld kompetencedækning i indskolingen. Der skal fortsat følges op på udviklingen i kompetencedækningen i folkeskolen.

Afskaffelse af krav om den obligatoriske projektopgave i 9. klasse
Kravet om, at eleverne på 9. klassetrin skal udarbejde en obligatorisk projektopgave skal afskaffes. Det skal give skolerne mere frihed til at tilrettelægge undervisningen ud fra elevernes behov. Skolerne kan fremover lokalt beslutte, at eleverne på 9. klassetrin skal udarbejde en projektopgave.

Afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolen
Det skal være op til lokal vurdering på skolerne, om der fremover er behov for at udarbejde læseplaner, som uddyber læreplanerne (Fælles Mål) for folkeskolens fag og emner samt børnehaveklassen. Forligskredsen er derudover enig om at afskaffe kravet om, at kommunalbestyrelsen skal godkende skolernes læseplaner, hvis skolerne vælger at udarbejde læseplaner.

Mulighed for karakterer på 6. og 7. klassetrin
Det skal fremover være op til lokal beslutning efter godkendelse af henholdsvis skoleleder og skolebestyrelse, om man på den enkelte skole også vil give karakterer på 6. og 7. klassetrin.

Inddragelse af frivillige foreninger
Partierne i folkeskoleforligskredsen vil i højere grad inddrage frivillige i skolen. Regeringen vil se på muligheder og barrierer for inddragelse af frivillige i skolen med folkeskolens parter i ’Sammen om Skolen’ med afsæt i gode erfaringer fra skoler og relevante aktører.

Bedre praksis for brug af Aula
Aftalepartierne vil præcisere folkeskolelovens regler, så det kommer til at fremgå, at skolebestyrelsen også kan fastsætte principper for digital kommunikation i forbindelse med skole-hjem-samarbejdet. Forligskredsen vil nedsætte en arbejdsgruppe i regi af Sammen om Skolen, som skal komme med anbefalinger til det gode digitale skolehjem-samarbejde, herunder i forhold til Aula.

Det lokale erhvervsliv i skolebestyrelsen
Skolebestyrelsen skal fremover have ret til at rekruttere og udpege 1-2 repræsentanter for det lokale erhvervsliv, de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger til at deltage i skolebestyrelsen. Dermed vil det ikke længere være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, om disse pladser skal reserveres. Forældre skal fortsat udgøre et flertal af skolebestyrelsen.

Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en forældrevalgt repræsentant for skolebestyrelsen at deltage i de årlige skoleudviklingssamtaler. Det skal sikre, at skolebestyrelsen får mulighed for at bidrage med deres perspektiver på skolens udvikling i samtalen.

Flere penge til organisationen Skole og Forældre
En øget frisættelse af folkeskolen indebærer, at der delegeres mere beslutningskompetence og ansvar fra kommunalbestyrelserne til den enkelte skoles ledelse, det vil sige skoleleder og skolebestyrelse. Organisationen Skole og Forældre får samlet fem millioner kroner i 2025-27 til at gennemføre aktiviteter inden for organisationens formål.

Serviceeftersyn af kvalitetstilsynet
Der er rejst kritik af kvalitetstilsynet fra folkeskolens parter, som efterspørger, at tilsynet nytænkes. Forligskredsen noterer sig, at Børne- og Undervisningsministeriet igangsætter et serviceeftersyn af kvalitetstilsynet med henblik på at forelægge anbefalinger for et nyt kvalitetstilsyn for forligskredsen.

Regeringen vil starte en "Frihedskampagne"
Regeringen vil igangsætte en såkaldt frihedskampagne i samarbejde med folkeskolens parter, som skal bidrage til, at alle aktører kender til de frihedsgrader, som allerede gælder, og de nye frihedsgrader, som indføres med denne aftale. Kampagnen skal blandt andet sætte fokus på friheden til kortere skoledage og muligheden for lokalt at prioritere over ressourcer og indsatser, lyder det i aftalen.

Praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever

Juniormesterlære i udskolingen
Forligskredsen er enig om at forpligte kommunerne til at oprette juniormesterlære i 8. og 9. klasse, hvor elever tilknyttes en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb på en erhvervsuddannelse, FGUinstitution eller evt. den kommunale ungdomsskole i en til to dage om ugen i et praktikforløb. Der gennemføres en evaluering af juniormesterlære i udskolingen, når ordningen har virket i fem skoleår. 

Penge til faglokaler
Forligskredsen har afsat 2,6 milliarder kroner til faglokaler i folkeskolen, anlæggelse af miljøer, som ansporer til leg og bevægelse på skolerne. Med investeringen kan kommunerne i årene 2025, 2026 og 2027 foretage investeringer i folkeskolernes fysiske rammer og faciliteter.

En halv milliard til bøger
Der afsættes samlet 540 millioner kroner til flere skolebøger over en årrække. Midlerne gives til Center for Undervisningsmidler, som vil stå for udlån af bøgerne. Forligskredsen afsættes 25 millioner i perioden 2025 til 2034 til en læsekampagne, der skal bidrage til øget læselyst blandt børn og unge.

Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen
Der indføres et praktisk/musisk valgfag i 8. og 9. klasse, som kan supplere det eksisterende praktiske/musiske valgfag i 7. og 8. klasse. Forligskredsen er dertil enig om at indføre et lokalt valgfag i et omfang svarende til 120 timer i enten 7. og 8. klasse eller 8. og 9. klasse, hvor 60 af timerne tages fra det eksisterende valgfag i 9. klasse.

Desuden permanentgøres det hidtidige forsøg med mulighed for undervisning i kommunale valgfag uden for almindelig undervisningstid.

Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
Forligskredsen er vil integrere teknologiforståelse i udvalgte eksisterende fag i 1. til 9. klasse og udbydes som et nyt femte toårigt praktisk/musisk valgfag i udskolingen i 7.-8. og 8.-9. klasse. Forligskredsen er enig om, at teknologiforståelse som valgfag i 7.-8. klasse afsluttes med en prøve, som det også er tilfældet for de øvrige praktiske/musiske valgfag.

Ny timetalsfordeling
På baggrund af ændringerne i folkeskolens fagrække er forligskredsen enig om, at der skal afsættes 180 timer til et praktisk/musisk valgfag, som indføres i 8. og 9. klasse og et lokalt valgfag i udskolingen, som kan indføres i enten 7. og 8. klasse eller 8. og 9. klasse.

Lettelse af prøvetrykket i folkeskolen
Antallet af obligatoriske prøver reduceres i udskolingsårene fra otte til seks. Det sker på kort sigt ved, at mundtlig engelsk ændres fra at være en bunden prøve til en udtræksprøve og antallet af udtræksprøver reduceres fra to til én.

Erhvervspraktik til alle
Forligskredsen vil gøre erhvervspraktik obligatorisk for alle elever. Forløbet skal vare i alt fem dage og kan enten ligge i 7., 8. eller 9. klasse.

Kompetenceløft for lærere og pædagoger

Styrket indsats for udfordrede elever
Der afsættes 500 millioner kroner til at give folkeskolerne bedre forudsætninger for at løfte de ti procent mest udfordrede elever med at læse, skriver og regne.

Præcisering af regler for at støtte kan gives til hele klassen
Forligskredsen er blevet enige om at tilføje til folkeskoleloven, at støtte kan gives individuelt til den enkelte elev som i dag, men også gennem aktiviteter i klassen.

Ekspertgruppe til specialundervisningsområdet
Der nedsættes en lovforberedende ekspertgruppe, der skal udarbejde forslag til, hvordan specialundervisningsområdet kan justeres, så flere elever kan blive i almenundervisningen. Ekspertgruppen skal komme med sine anbefalinger i starten af 2025.

Midler til kompetenceudvikling
Aftalen giver mulighed for at prioritere op til 200 millioner kroner til materialer og kompetenceudvikling. Forligskredsen er enige om, at midlerne i de første år bør prioriteres til kompetenceudvikling i specialpædagogik og klasseledelse.

Investering i pædagogiske kompetencer
Der afsættes 155 millioner kroner årligt til at opkvalificere lærere og pædagoger. I forlængelse af aftalen vil Uddannelses- og Forskningsministeriet desuden etablere en psykologfaglig overbygningsuddannelse til lærere og pædagoger.

Pædagogisk indsatsplan
Der udvikles en skabelon for en pædagogisk indsatsplan, som kommunerne kan benytte i deres arbejde med at sikre, at alle børn trives faglig og socialt. Skabelonen skal udarbejdes af Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med sektoren.

Afskaffelse af krav om intelligenstest
Det nuværende krav om at elever med tegn på høj begavelse skal tilbydes en intelligenstest afskaffes.

Forsøg med online-undervisning
Børne- og Undervisningsministeriet iværksætter forsøg med online undervisning efter folkeskoleloven for børn med langvarigt bekymrende fravær.

Undersøgelse af langvarigt bekymrende fravær
Der igangsættes en undersøgelse af langvarigt bekymrende fravær. Som en del af dette arbejde skal der udarbejdes en national definition af langvarigt bekymrende fravær.

Drøftelse af Trivselskommissionens anbefalinger
Forligskredsen er enige om at drøfte de af Trivselskommissionens anbefalinger, som har relevans for folkeskolen, herunder kommissionens overvejelser omkring at måle børn og unges trivsel.

Læs hele aftaleteksten her.

Børne- og undervisningsministeren vil fremsætte lovforslag om de initiativer, der kræver lovændring, i efteråret 2024.