Lad dog penge være penge

Det fastsatte regelsæt er administrativt virkelig tungt – ressourcer, som kunne anvendes til noget meget bedre. Giv mig navnet på en anerkendt nationaløkonom, som kan se det fornuftige i disse komplikationer.

Ib Terp (S)
Borgmester i Brøndby Kommune

Af Ib Terp
Borgmester i Brøndby Kommune (S)

Pladsen for dette indlæg tillader ikke en overordnet diskussion om EU´s krav til medlemsstaternes budgetpolitik. Jeg vil her nøjes med at pege på, at skiftende regeringer og Folketing har tilføjet et ekstra regelsæt, som intet har at gøre med EU´s krav - og altså frit kan afskaffes uden at give ballade med EU.

Jeg tager altså til efterretning, at regeringen har fastsat, hvor mange penge kommunerne må bruge. Jeg tager også – i dette indlæg - til efterretning, at refusionssystemet for sociale udgifter er, som det er. Men jeg efterlyser en begrundelse for, at øvrige driftsudgifter samt anlægsudgifter er delt op i tre kasser, hver med sin ramme:

• Driftservice

• Kvalitetsfondsprojekter (anlæg inden for udvalgte områder, som af uransagelige grunde anses for særligt vigtige)

• Anlæg i øvrigt

Regler for reglernes skyld
Kvalitetsfondsprojekterne forudsætter, at der af kontoen for anlæg i øvrigt afholdes mindst halvdelen af udgiften. Ellers bortfalder bidraget fra kvalitetsfonden. Afholder kommunen mere end den pligtige andel, kan ”overskuddet” ikke overføres til næste år.

Konsekvensen er, at hvis for eksempel Brøndby Kommune, der har en kvalitetsfondsramme på 12 mio. kroner om året, vil gennemføre projekter på kvalitetsfondsområderne for 48 mio. kroner over to år, er det vigtigt, at der højst udføres projekter for 24 mio. kroner det første år. Denne profil vil give et tilskud fra kvalitetsfonden på 24 mio. kroner over de to år. Hvis vi for eksempel vælger at bruge 30 mio. kroner første år og 18 mio. kroner næste år, får kommunen kun 21 mio. kroner fra kvalitetsfonden.

Måske var det byggeteknisk klogest at bruge førstnævnte fordeling af projekterne på kvalitetsfondsområderne og tilpasse det samlede anlægsniveau ved projekter uden for kvalitetsfondsområderne, men det forhindrer reglerne. Giv mig navnet på en anerkendt nationaløkonom, som kan se det fornuftige i dette system.

Og hvorfor har vi i det hele taget denne opdeling i drift og anlæg? Hvorfor må kommunerne ikke bare bruge deres penge bedst muligt? Er der ”flaskehalse” på noget område? Det fastsatte regelsæt er administrativt virkelig tungt – ressourcer, som kunne anvendes til noget meget bedre. Giv mig navnet på en anerkendt nationaløkonom, som kan se det fornuftige i disse komplikationer.

Kære regering og Folketing: Kør for en gangs skyld regelmaskinen lidt baglæns. Regler for reglernes skyld gavner ikke nogen, men skader tværtimod samfundets effektivitet.

Lad dog penge være penge uden kunstige opdelinger i kasser!