Affaldsaktør: Producenter har ansvar for håndtering af emballage – alligevel slipper de for en del af regningen

Verdens fokus er flyttet til sikkerhedspolitik og forsyningssikkerhed. Og det eneste grønne tilbage på dagsordenen synes at være farven på de missiler, som med god grund skal indkøbes i stor stil for at vogte Europas for- og baghaver.
Men klimakrisen er ikke gået væk. Den er virkelig og kalder på handling. I en tid, hvor der i tiltagende grad vælter plast ud på markedet og i verdenshavene, er der om noget behov for et solidt favntag med emballager.
Og her har erhvervsorganisationerne i årevis peget på, at producentansvaret for emballager vil være et afgørende redskab.
Grundtanken er enkel: Den, der sætter emballagen på markedet, skal betale for håndteringen, når den bliver til affald. Og heri ligger også et økonomisk incitament.
Jo dyrere det er at håndtere, desto større incitament er der til at designe emballager, der kan genbruges eller genanvendes.
Sender regningen videre
Fra 1. oktober træder producentansvaret i kraft. Det betyder, at producenterne skal betale for håndteringen af deres emballager.
Regningen flyttes dermed fra husholdningernes affaldsgebyr til virksomhederne. Forureneren betaler – og sådan bør det være.
Lige nu sender man en skjult regning til de danske husholdninger og sælger det som en besparelse. Den fulde omkostning må og skal betales af virksomhederne.
Jacob H. Simonsen
Direktør, ARC
Men de seneste politiske beslutninger om producentansvar følger en helt anden logik.
Producenterne har fået lov til at betale væsentligt mindre end den reelle omkostning – og lade fællesskabet dække resten.
Producenterne er lykkedes med at skubbe en del af regningen tilbage på affaldsgebyret – stik imod intentionen.
Samtidig er det lykkedes producenterne at få defineret, at omkring halvdelen af den plast, vi alle sorterer, slet ikke tæller som emballage.
Dermed slipper de for at betale for håndtering af enorme mængder plast, som i praksis netop er emballage.
Med den manøvre udhules de økonomiske incitamenter for producenterne til at producere emballager, der kan genanvendes, og tilbage står et tandløst producentansvar på et tidspunkt, hvor der for alvor er brug for grøn omstilling og cirkulær økonomi.
Meningen med producentansvaret er, at producenterne skal stå på mål for de fulde omkostninger til indsamling og håndtering af deres emballager.
Lige nu sender man en skjult regning til de danske husholdninger og sælger det som en besparelse. Den fulde omkostning må og skal betales af virksomhederne.
Artiklen var skrevet af
- Her er otte bud på Sundhedsministeriets næste departementschef
- Vraget ordfører er stadig i chok efter folketingsexit: "Jeg har ikke engang lyst til at gå Caminoen"
- K-næstformand går i rette med bagland: Ikke en borgmesteropgave at forhandle regering
- Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang
- Eksperter afviser kommuners forklaring i sag om lovbrud på børneområdet


















