S-borgmester: Saml drift og anlæg i ét udgiftsloft

Jeg er i virkeligheden strengt taget enig med Ib Terp, fordi effekten af forslaget reelt er, at staten slet ikke skal blande sig i kommunernes investeringer.

Roger Buch
Kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Det er både bøvlet og dyrt, når regeringen fastholder, at staten kontrollerer kommunernes økonomi i to separate udgiftslofter på henholdsvis drift og anlæg.

Derfor bør regeringen droppe opdelingen af kommunernes udgifter i drift og anlæg, mener Brøndby Kommunes borgmester, Ib Terp.

"Hvorfor har vi i det hele taget denne opdeling i drift og anlæg? Hvorfor må kommunerne ikke bare bruge deres penge bedst muligt? Er der "flaskehalse" på noget område? Det fastsatte regelsæt er administrativt virkelig tungt - giver altså et brug af ressourcer, som kunne anvendes til noget meget bedre," skriver han i et debatindlæg til Altinget.dk.

Han har en klar opfordring til regeringen og Folketinget.

"Kør for en gangs skyld regelmaskinen lidt baglæns. Regler for reglernes skyld gavner ikke nogen, men skader tværtimod samfundets effektivitet," skriver han.

Efter længere tids pres fra en række kommuner og sit eget bagland valgte regeringen for få dage siden at hæve anlægsloftet med to mia. kr. i 2013, så loftet bliver på godt 18 mia. kr.

Svært at styre
Kurt Houlberg, der er programchef i Kora, kan ud fra et snævert kommunalt synspunkt godt følge Ib Terps bøn til regeringen.

"Ved at slå rammerne sammen undgås det, at man i den kommunale prioritering skal skele til, om man løbende vil bruge lidt flere penge på anlæg og mindre på drift. Og det kan man i dag ikke uden tillægsaftale med staten," siger han.

På den anden side frygter Kurt Houlberg, at kommunerne får svært ved at styre én samlet ramme.