Bliv abonnent
Annonce
Om  
Ellen Trane Nørby

Tidligere V-minister trækker sig fra politik

Ellen Trane Nørby var sundhedsminister fra 2016-2019. Nu trækker hun sig fra politik.
Ellen Trane Nørby var sundhedsminister fra 2016-2019. Nu trækker hun sig fra politik.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
3. oktober 2025 kl. 13.49

Ellen Trane Nørby (V) trækker sig som kandidat til kommunalvalget.

Det skriver JydskeVestkysten.

Den tidligere undervisnings og sundhedsminister udmeldte allerede i februar, at hun ikke ville stille op som borgmesterkandidat i Sønderborg ved det nært forestående kommunalvalg.

Nu trækker hun stikket helt – kun én måned før kommunalvalget.

"Det har ikke været en let beslutning ikke at genopstille, men der er brug for mere tid til såvel arbejde som min familie," skriver Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse ifølge JydskeVestkysten.

Hun blev 2. viceborgermester i Sønderborg efter sidste kommunalvalg, hvor hun modtog 5824 personlige stemmer. 

Læs også

Ifølge JydskeVestkysten blev Ellen Trane Nørby valgt ind som nummer fem på Venstres opstillingsmøde i februar, men vil altså nu ikke være til at finde på listen til kommunalvalget 18. november.

Ellen Trane Nørby var folketingsmedlem fra 2005 til 2022 for Venstre og har tidligere været både sundhedsminister og minister for børn, undervisning og ligestilling. 

I 2019 stillede hun op mod Inger Støjberg i kampen om næstformandsposten i Venstre. Her vandt Inger Støjberg overbevisende.

Hun forsøgte ved sidste kommunalvalg at blive borgmester i Sønderborg.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026