Udligningslobbyismen stortrives
FORSKNING: Der er masser af politik i statslige særpuljer og udligningsordninger. Ny ph.d.-afhandling afdækker borgmestre og kommunale topembedsmænds strategier for at få en større bid af kagen.
Kim Rosenkilde
RedaktørAt man laver lobby-aktivitet, peger jo på, at man i nogle kommuner tror, at det kan gøre en forskel.
Marie Kjærgaard
Projektleder ved Kora
Lægges der politiske lodder i vægtskålen, når statslige milliarder skal fordeles til landets kommuner. Eller er det ren bureaukratisk talgymnastik baseret på de bedst egnede objektive kriterier?
Det er en af den slags spørgsmål, mange, der arbejder med kommunernes økonomi, indimellem må finde anledning til at stille sig selv.
Ikke mindst blandt det store flertal uden privilegeret indsigt i de ministerielle processer, som ligger bag de mange forskellige tilskud, puljer og udligningsordninger, der hvert år fordeler omkring 85 milliarder kroner til landets kommuner.
Kommunale tilskud, udligningsordninger og puljer
Ud over skatteindtægter dækkes kommunernes udgifter af en række statslige finansierede tilskud og puljer.
Tilskuds- og udligningsordninger i 2016
- Landsudligning
- Hovedstadsudligning
- Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud
- Bloktilskud
Særlige tilskud og udligningsordninger i 2016
- Beskæftigelsestilskud
- Ekstraordinært finansieringstilskud
- Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner
- Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder
- Tilskud til kommuner med høj andel af sociale problemer
- Tilskud til generelt løft af ældrepleje
- Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen
- Tilskud til omstilling af folkeskolen
- Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud
- Tilskud til kommuner med mindre øer
- Tilskud til kommuner med øer uden fast forbindelse
- Tilskud til nedsættelse af takster for godstransport til øerne
- Udligning af merudgifter til udlændinge
- Udligning af selskabsskat
Kilde: Social- og Indenrigsministeriet
Kommunal
