Udvalg i opgør med kommuners jobindsats for flygtninge
ANBEFALINGER: En kombination af pisk og gulerod skal få kommunerne til at sende flere flygtninge i aktivering på en virksomhed. KL og regeringen er positive, men en forsker advarer om, at de svageste flygtninge kan blive tabt i processen.
Michael Hjøllund
JournalistDer er en fare for, at kommunerne bruger deres energi på de virksomhedsparate nytilkomne frem for på dem, der står længere fra arbejdsmarkedet.
Karen Nielsen Breidahl
Adjunkt ved Aalborg Universitet,
1. En mere virksomhedsrettet indsats.
2. Et kortere og mere intensivt integrationsprogram.
3. Rehabiliteringsteamet skal sikre en kontinuerlig indsats ved programmets afslutning.
4. Resultattilskud for beskæftigelse og uddannelse skal udvides.
5. Tidlig og grundig kompetenceafklaring.
6. Danskuddannelse skal ske på arbejdspladsen.
7. Mentorstøtte skal opprioriteres.
8. Aktivitetsparate skal have en koordinerende sagsbehandler.
9. Opkvalificering af kommunale medarbejdere.
10. Forsøg med kommunale partnerskaber.
Læs mere her.
Jobcentrene skal i langt højere grad sende ledige flygtninge i aktivering på landets virksomheder. Midlet bør være en kombination af lovgivning og økonomiske incitamenter.
Det er budskabet fra et ekspertudvalg, nedsat af regeringen, der for nylig offentliggjorde en del-rapport om beskæftigelsesindsatsen for flygtninge og familiesammenførte udlændinge.
Virksomhedsrettet aktivering så som løntilskuds- og virksomhedspratik er de værktøjer, der ifølge udvalget er de mest effektive til at få flygtninge i job. Problemet er, at kommunerne ikke bruger de redskaber særlig ofte. Forklaringen er ikke manglende vilje, men manglende incitamenter, lyder det fra udvalgets formand Carsten Koch.
Kommunal
