Patientforening: Hvem passer på de mest sårbare, hvis krisen rammer?

Kommunerne vil gerne hjælpe 

Blandt kommunerne i vores egen rundspørge var der heldigvis en stor lyst til at hjælpe i en krisesituation – også de borgere, som er særligt dårligt stillet, hvis vores forsyningsinfrastruktur bryder sammen. Mange kommuner har allerede travlt med at se på deres beredskabsplaner.

Men det blev også meget tydeligt, at der hersker en udbredt og udtalt usikkerhed om, hvad der egentlig forventes af kommunerne.

Flere af de mindre kommuner vendte faktisk tilbage og bad os om rådgivning i forhold til, hvordan de bedst forbereder sig. 

Ingen kommuner havde et konkret beredskab for mennesker, der har et fysisk handicap – eller for alle de andre borgere, der ikke har den samme fysiske kapacitet som flertallet. En stor gruppe danskere, som også omfatter mange ældre og syge. 

Utryghed blandt sårbare 

Den tavshed, som kommunerne oplever fra Beredskabsministeriet og Beredskabsstyrelsen, skaber usikkerhed og utryghed. Både i de kommunale kontorer og hos kommunernes borgere.

Hjælp de danske kommuner, så de kan hjælpe os, hvis krisen indtræffer.

Janus Tarp
Formand, UlykkesPatientForeningen

Det er ikke rimeligt, at regeringen kaster ansvaret for at passe på borgerne ud til kommunerne, uden at der følger klare krav, retningslinjer og ikke mindst vejledning med.  

Er man i tvivl om, hvordan sådan en vejledning skal se ud, kan man passende spørge foreninger som den, jeg selv repræsenterer. Vi kender vores medlemmer og ved, hvilke særlige hensyn, de kan få brug for i en krisesituation. Den viden stiller vi meget gerne til rådighed. 

Så kære regering – kære beredskabsminister:

Hjælp de danske kommuner, så de kan hjælpe os, hvis krisen indtræffer. Gå straks i gang med at få lavet en national retningslinje, så vi ikke i stedet ender med 98 lokale. Og husk, en landsdækkende retningslinje skal gælde for alle borgere – også de cirka 30 procent, som lever med et handicap.