To skuespillere skal være med til at gøre en forskel for de grønlandske børn og unge, der lever i en verden, hvor mistrivsel rammer op mod hvert tredje barn.
Ellen Hillingsø og Nukâka Coster-Waldau har nemlig sagt ja til at blive ambassadører for Unicef By 2018, skriver Lokalavisen.dk.
Det er Gentofte Kommune, der er udpeget som Unicef By 2018. Kommunen skal det næste år i samarbejde med borgere, foreninger og erhvervsliv samle penge ind til fordel for Unicef's arbejde i Østgrønland.
Og med to kendte ansigter som ambassadører, er Gentoftes borgmester, Hans Toft (K), sikker på, at de vil være med til at øge fokus:
"Med Nukâka Coster-Waldau og Ellen Hillingsø som ambassadører er jeg sikker på, at vi kan få sat endnu mere fokus på Unicef By og det vigtige arbejde, som Unicef gør for børn og unges rettigheder", siger han til Lokalavisen.dk.
Nukâka Coster-Waldau er grønlænder og selv opvokset op i Kalaallit Nunaat, mens Ellen Hillingsø er født og opvokset i Gentofte, hvor hun fortsat bor.
Unicef By er øremærket til organisationens arbejde for børn i Østgrønland. Det er et område, som Gentofte Kommune har tætte relationer til gennem et mangeårigt venskabsbysamarbejde med byen Tasiilaq.
Midlerne fra indsamlingen vil blandt andet gå til at drive et børneråd i Østgrønland, udvikle nye undervisningsmaterialer samt uddanne grønlandske lærere i FN's Børnekonvention.
Artiklen var skrevet af
- Her er otte bud på Sundhedsministeriets næste departementschef
- Vraget ordfører er stadig i chok efter folketingsexit: "Jeg har ikke engang lyst til at gå Caminoen"
- K-næstformand går i rette med bagland: Ikke en borgmesteropgave at forhandle regering
- Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres




















