
Jeg ved snart ikke, hvor mange gange jeg har hørt Mette Frederiksen (S), Lars Løkke Rasmussen (M) og Troels Lund Poulsen (V) konstatere, at det er en "mærkelig regering", vi har for tiden. Men det er mange. Jeg tror nok, at det mærkelige er, at den hverken er rød eller blå, og måske er det derfor, jeg kæmper med at forstå, hvad den egentlig vil. Ikke mindst på mit fagområde.
Fredag i forrige uge fremlagde tre ministre fra henholdsvis S, V og M således en længe varslet "Værdighedsreform", som efter eget udsagn er "et paradigmeskifte i socialpolitikken for de allermest udsatte".
Dem er der angiveligt 12.000 af, som er kendetegnet ved, at de opfylder to ud af tre kriterier om at være hjemløse, stofbrugere og/eller psykisk syge. Og nu skal de altså mødes "af en helt anden tilgang baseret på et andet menneskesyn", end de mødes med i dag. Hvilket menneskesyn de mødes af i dag, og hvorfor det kun er dem, som skal slippe for at blive set på den måde, melder historien ikke noget om.



















