Debat

VIA og Metropol: Universiteterne skal ikke have monopol

REPLIK: "Tak til universiteterne for den fine invitation til samarbejde om professionsmasteruddannelser. Vi vil dog stadig arbejde på at få ophævet jeres monopol," skriver Aase Lydiksen og Randi Brinckmann fra VIA og Metropol i en replik til Danske Universiteter.

VIA og Metropol siger ja tak til samarbejde med universiteterne men mener stadig ikke, at universiteterne bør have monopol på professionsmasteruddannelser for sygeplejersker.<br>
VIA og Metropol siger ja tak til samarbejde med universiteterne men mener stadig ikke, at universiteterne bør have monopol på professionsmasteruddannelser for sygeplejersker.
Camilla Kamstrup
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Aase Lydiksen og Randi Brinckmann
Direktør for VIA Sundhed og sundhedsdekan på Professionshøjskolen Metropol

Fakta
Giv din mening til kende!
Send et indlæg til [email protected]

Tak til universiteterne for den fine invitation til samarbejde om professionsmasteruddannelser. Vi vil dog stadig arbejde på at få ophævet jeres monopol.

Vi står fast
Den 7. januar skriver Per Holten-Andersen og Hanne Leth Andersen fra Danske Universiteter i et indlæg på Altinget, at de gerne vil samarbejde med professionshøjskolerne om at udbyde masteruddannelser for sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle. De ser ikke nogen grund til, at andre end universiteterne får lov til at udbyde uddannelserne.

Vi er glade for udmeldingen og vil gerne samarbejde. Men vi er ikke enige i, at universiteterne skal have monopol.

Det er korrekt, at vores bachelorkandidater, fx sygeplejersker, kan søge ind på 32 masteruddannelser i dag. Men ingen af disse opfylder de konkrete kliniske behov, det danske sundhedsvæsen står med.

Aase Lydiksen og Randi Brinckmann
Direktør i VIA Sundhed og sundhedsdekan på Professionshøjskolen Metropol

Det er korrekt, at vores bachelorkandidater, fx sygeplejersker, kan søge ind på 32 masteruddannelser i dag. Men ingen af disse opfylder de konkrete kliniske behov, det danske sundhedsvæsen står med.

En masteruddannelse i klinisk praksis
Holten-Andersen og Leth Andersens indlæg er en replik på et debatindlæg i Altinget den 25. november, hvor vi skriver, at både VIA og Metropol står klar til at udbyde professionsmasteruddannelser til sygeplejersker inden for klinisk praksis. Det drejer sig om masteruddannelser, der kan klæde sundhedsprofessionelle på til at løse nogle af de store udfordringer, danske kommuner i dag står overfor. Det gælder specielt i forhold til det nære sundhedsvæsen.

Der er tale om en specialistuddannelse til klinisk praksis, hvor sygeplejersker på masterniveau bliver uddannet til at håndtere kronisk syge borgere i tæt samspil med læger og andre fagprofessionelle. Denne type specialister har kommunerne svært ved at rekruttere i dag.

Men professionshøjskolerne har ikke ret til at udbyde masteruddannelser. Det har kun universiteterne.

Vi holder fast i, at kernefagligheden i sygepleje skabes gennem professionsbacheloruddannelsen. Og den findes kun på professionshøjskolerne. Den direkte forbindelse mellem bacheloruddannelsen i sygepleje og masteruddannelser, der klæder sygeplejersker på til at arbejde med kronisk syge og medicinske patienter i hjemmet, findes derfor kun på professionshøjskolerne.

Samarbejdet skal fortsætte
Professionshøjskolerne samarbejder allerede med universiteterne, og det vil vi fortsætte med. Men vi vil gerne kunne udbyde relevante og efterspurgte uddannelser på de områder, hvor vi har faglighederne og kompetencerne.

Holten-Andersen og Leth Andersen argumenterer for, at universiteternes masteruddannelser er professionsrettede i og med, at de studerende ofte arbejder i praksis, mens de tager deres uddannelse. Dermed inddrages praksis, skriver de. Men der er forskel på at inddrage praksis i uddannelsen og at tilrettelægge uddannelser, hvor praksis er en integreret del.

På professionshøjskolerne er en ansættelse som adjunkt eller lektor forbundet med opgaver både på grunduddannelse og efter-videreuddannelse samt inden for forskning- og udvikling. Og på alle tre områder målrettet praksis.

Vores undervisere har med andre ord en løbende og særlig indsigt i professionernes faglige og organisatoriske udfordringer. Denne indsigt i og dialog med praksis er endnu et argument for, at en professionsmasteruddannelse bør placeres ved professionshøjskolerne. Det samme er tilfældet de fleste andre steder i Europa.

Professionshøjskolerne har det stærkeste set-up
Universiteterne i Danmark leverer en række stærke masteruddannelser. Og naturligvis er ingen ude på at lave parallelle systemer og konkurrerende uddannelser.

Men hvis vi skal uddanne professionsmastere med en stærk kernefaglighed, træning i klinisk praksis samt tværprofessionelle kompetencer, har professionshøjskolerne i dag det stærkeste set-up.

Professionshøjskolerne tager nu bolden op og nedsætter i næste uge en arbejdsgruppe, der skal se på, hvor det kunne være særligt relevant at udvikle praksisrettede professionsmasteruddannelser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00