Alternativet vælger kandidater i Randers

Alternativet i Randers Kommune har valgt otte kandidater til det kommende kommunalvalg. Frederik Glerup Christensen er blevet valgt som partiets spidskandidat.

Katrine Falk Lønstrup

Alternativet i Randers Kommune har på et opstillingsmøde mandag valgt de otte kandidater, der skal forsøge at sikre partiet succes ved det kommende kommunalvalg 21. november.

Det skriver Din Avis Randers.

Partiets spidskandidat er 20-årige Frederik Glerup Christensen, der allerede blev valgt tidligere på året, men han har altså nu fået følgeskab af syv kandidater. De syv kandidater er Anni Andersen, Mette Guldhammer Øllegaard, Arne Sandberg, Hanne K. Mortensen, Malene Kragelund Nielsen, Pernille Kjær Pedersen og Daniel Egehoved Olesen.

På opstillingsmødet valgte Alternativet i Randers også ny bestyrelse, hvor Daniel Egehoved Olesen, Frederik Glerup Christensen og Pernille Kjær Pedersen blev genvalgt, mens Anni Andersen og Lisbeth Andersen er nye medlemmer af bestyrelsen.

Mette Guldhammer Øllegaard og Sarah Rosenkrands Witzel Bech-Lodahl blev valgt som suppleanter, og det blev derudover besluttet, at Anni Andersen er ny forperson for bestyrelsen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00