Tim Smidemann
Michael UlvemanPolitisk bureau hyrer unge profiler fra DI, Berlingske og Erhvervsministeriet
Efter kun to måneder som afdelingschef i Dansk Industri forlader Tim Smidemann sin stilling til fordel for et nyt job som rådgiver hos det politiske kommunikationsbureau Ulveman og Børsting.
Det oplyser Ulveman og Børsting til Altinget.
At det er lykkedes at lokke Tim Smidemann til Ulveman & Børsting, begejstrer administrerende direktør og partner Michael Ulveman.
"Tim er et kæmpe talent med en stærk kombination af erfaringer inden for medier, politik og den finansielle verden," siger han i forbindelse med nyansættelsen.
Tim Smidemann er dog ikke det eneste nye ansigt i selskabet.
Han får nemlig følgeskab af tre nye konsulenter: Erhvervsministeriets udsendte til Europa-Parlamentet Ann-Sophie Johnsen på 30 år, den 26-årige tidligere redaktør for sociale medier på Berlingske Fannie Isabel Couderc Pramming samt 25-årige Morten Torm Nielsen, der kommer fra Elberth Kommunikation.
At gennemsnitsalderen på de nye ansættelser er under 30 år, er ydermere ikke tilfældigt ifølge Michael Ulveman:
"At kunne tiltrække dygtige unge medarbejdere er en afgørende forudsætning for succes og udvikling. Derfor er vi utroligt glade for, at fire så kompetente, professionelle mennesker vælger at fortsætte deres karriere i Ulveman & Børsting," siger han.
Ulveman og Børsting er et politisk kommunikationsbureau grundlagt af Michael Ulveman og Mikael Børsting. Ud over at være navnebrødre har de også det til fælles, at de begge har været spindoktorer for hver deres Venstre-statsminister.
Michael Ulveman var særlig rådgiver for Anders Fogh Rasmussen fra 2005 til 2011, og Mikael Børsting var særlig rådgiver for Danmarks nuværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, fra 2010 til 2014.
Da Ulveman og Børsting dannede deres bureau i 2016, skrev Altinget en kort profil af de to tidligere spindoktorer. Den kan du læse her.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Pernille Vermund har fået nok af tonen: ”Vi skylder at række ud til dem, som tager vores værdier til sig”
- Egander Skov er mere åndemaner end historiker i sin nye bog
- Årets vinder af Dataetikprisen er fundet
















